PETER OG ULVEN

Randers Kammerorkester , Skuespilleren Ghita Nørby
Lørdag 4. oktober 2025, 11:30Værket - Store Sal, Randers

Om koncerten

Randers Kammerorkester inviterer børn og deres voksne ind i Værkets Koncertsal for at opleve den levende musik spillet af levende musikere på rigtige instrumenter. Programmet indeholder bl.a. historien om “Peter og ulven”, som skuespilleren Ghita Nørby fortæller sammen med Kammerorkestret. Gennem generationer har Sergei Prokofievs eventyr om Peter, bedstefaren, ulven og de andre dyr i skoven fascineret både børn og voksne. Eventyret veksler mellem musik og ord, der bliver læst op af skuespilleren Ghita Nørby, som har en eminent evne til at gøre ordene levende og nærværende – også for børn. De fleste kender Ghita Nørby som Ingeborg i tv-serien “Matador”, og gennem en menneskealder har hun haft roller i film som ”Baronessen fra benzintanken”, ”Olsen-banden på spanden” og ”Dansen med Regitze”. De, der var børn i 1980’erne, husker Ghita Nørby som den ene af trekløveret Palle, Polle og Ruth, der på dette tidspunkt var en del af Danmarks Radios børne-tv.

Program

Medvirkende

  • Randers Kammerorkester
  • Skuespilleren Ghita Nørby

Spillestedet: Værket - Store Sal

Værket - Store Sal

Værket er et musik- og teaterhus i Randers. Værket blev indviet 1. oktober 1990 i de bygninger på Mariagervej tæt på Randers Centrum, som tidligere husede Randers Elværk. Bygningskomplekset havde stået tomt siden byens moderne kraftvarmeværk på byens havn blev taget i brug otte år tidligere. ...

Se alle koncerter på Værket - Store Sal

Flere koncerter i nærheden

Flere klassiske koncerter i Randers

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.