Om koncerten

Oplev Louise Alenius’ klavertrio “Apatiens Anatomi” (2024) tilegnet Trio con Brio, Prokofievs Suite fra Romeo og Julie (transkriberet af trioen selv) samt Mendelssohns klavertrio op. 66 Billetten inkluderer en forfriskning i pausen. Dørene åbnes kl. 19. Trio con Brio Copenhagen betragtes af mange som en af de fineste klavertrioer i verden. Trioen blev grundlagt da de tre studerede ved Universitetet i Wien i 1999, og har nu base i København og turnerer vidt omkring i hele verden. Trioen består af de to koreanskfødte søstre, Soo-Kyung Hong (cello) og Soo-Jin Hong (violin), og Soo-Kyungs mand, den danske pianist Jens Elvekjær. De fik hurtigt ry for deres friske og nutidige tilgang til kernerepertoiret og vandt næsten alle de store konkurrencer for klavertrio. I dag høres de jævnligt på verdens førende spillesteder og koncertserier, blandt dem Carnegie Hall, Lincoln Center, Wigmore Hall, Berlin Pierre Boulez-Saal, Concertgebouw og mange flere. Førende komponister har skrevet værker til Trioen, herunder Per Nørgård, Bent Sørensens og Sven-David Sandström. Trioen har også høstet roser hos anmelderne: "En af de største opførelser af kammermusik, jeg nogensinde har mødt," skrev American Record Guide. Gramophone: "Superb ... Ethvert ensemble vil ønske at opnå denne blanding af livskraft og sikkerhed ..." Trioens seneste indspilninger af de komplette Beethoven-klavertrioer blev modtaget med den højeste kritikerros, med kommentarer som f.eks. “Jeg blev ramt af følelsen af improvisation; af tre spillere, der sammen bevæger sig fremad ind i en mærkværdig og vidunderlig ny verden...” (Gramofon). Trioen er de kunstneriske ledere af Københavns Kammermusikfestival, Kammermusik-festivalen på Lundsgaard Gods i Kerteminde og Hellerup Kammermusikforening i København. Soo-Jin spiller på en Andrea Guarneri violin, Soo-Kyung på en Grancino cello, og Jens er Danmarks første Steinway Artist. Nikolaj Lund Photography Grundet sygdomsafbud blev koncerten udskudt fra 13. januar til 10. marts. Alle købte billetter mhp. 13/1 kan anvendes på den aktuelle koncertdato 10/3.

Program

Medvirkende

Musikforeningen UTZON
Koncertserie

Musikforeningen UTZON

Bagsværd

Musikforeningen UTZON ser frem til at byde publikum velkommen til 5 fantastiske koncerter i foråret! Musikforeningen UTZON er dannet med ønsket om at sætte Jørn Utzons enestående kirkerum i Bagsværd på landkortet som koncertsted. Et sted hvor klassiske musikoplevelser og stor arkitektur udgør en ...

Se Musikforeningen UTZON
Trio con Brio Copenhagen
Ensemble

Trio con Brio Copenhagen

Kammermusikgruppe · København
Se Trio con Brio Copenhagen

LYT TIL MUSIK FRA KONCERTEN

Opret en gratis Live Klassisk bruger for at lytte

Spillestedet: Musikforeningen UTZON

Musikforeningen UTZON

Musikforeningen UTZON er et sted hvor klassiske musikoplevelser og stor arkitektur udgør en enhed. Foreningen arrangerer koncerter i arkitekt Jørn Utzons enestående kirkerum i Bagsværd. Med sine varierede sæsonprogrammer og høje kunstneriske niveau henvender foreningen sig til musikinteresserede ...

Se alle koncerter på Musikforeningen UTZON

Flere koncerter i nærheden

Flere klassiske koncerter i Hovedstaden

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.