SymfoniskMed musikstuderende

Beethoven & Mendelssohn

Aalborg Symfoniorkester, Dirigent: Tianyi Lu Solist: Carolin Widmann
Torsdag 5. marts 2026, 19:30Musikkens Hus - Koncertsalen, Aalborg

Om koncerten

Skønheden og livsglæden Beethoven komponerede sin 2. symfoni i 1802 under et ophold i Heiligenstadt, og på det tidspunkt var hans manglende hørelse for alvor ved at blive et problem. Samtidig skrev han det personlige dokument Heiligenstadt-testamentet, hvor han beskriver sin indre kamp med sin døvhed og den desperation, han følte over, at hans musikalske karriere kunne være forbi. Han overvejede endda selvmord, men besluttede at fortsætte med både at leve og arbejde. Symfoni nr. 2 afspejler således beslutningen om at kæmpe videre. Musikken er fyldt med en energi og optimisme – et værk, der udstråler livskraft, glæde og beslutsomhed. På den måde er symfonien både et resultat af hans lidelser og et tegn på hans ukuelige ånd, der nægtede at give op. Mendelssohns Violinkoncert havde verdenspremiere i 1845 med danske Niels W. Gade på dirigentpodiet. Gade var dengang assistent for Mendelssohn, nød stor anseelse i Europa og blev spurgt til råds flere gange under værkets tilblivelse. Violinkoncertens skønhed ligger i den klare struktur og de rige melodier, som har gjort den til en af de mest elskede og spillede violinkoncerter. Aftenen byder også på to kortere, nyere værker af to unge komponister, der allerede har sat markante aftryk i den internationale musikverden. Gratis koncertintroduktion v/Jan Mygind kl. 18.30 i Intimsalen

Program

Medvirkende

Aalborg Symfoniorkester
Ensemble

Aalborg Symfoniorkester

Symfoniorkester · Aalborg
Se Aalborg Symfoniorkester
Musikere
  • Dirigent: Tianyi Lu Solist: Carolin Widmann

LYT TIL MUSIK AF KONCERTENS KOMPONISTER

Opret en gratis Live Klassisk bruger for at lytte

Spillestedet: Musikkens Hus - Koncertsalen

Musikkens Hus - Koncertsalen

På Aalborgs havnefront med frit udsyn over Limfjorden finder man Musikkens Hus; nordjydernes musikalske samlingspunkt og en arkitektonisk perle tegnet af det internationalt anerkendte arkitektfirma Coop Himmelb(l)au. Huset består af mere end 20.000 m2 fordelt på ni plan med bl.a. fire koncertsale, ...

Se alle koncerter på Musikkens Hus - Koncertsalen

Flere koncerter i nærheden

Flere klassiske koncerter i Aalborg

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.