Del
Adresse
1 Sankt Pauls Kirkeplads,
Aarhus
Mariæ Bebudelsesdag
Beskrivelse
Mariæ Bebudelsesdag fejres med koncert i Sct. Pauls Kirke. På denne dag – ni måneder før jul – møder Maria englen, der forkynder, at hun skal føde Jesusbarnet. Koncerten kredser derfor om bebudelsen og temaet Moderen med barnet. Medvirkende er sopranerne Ylva Ek og Daniella Floréz samt strygerensemblet Ensemble Hermes og organisten David Schmidt. Programmet spænder over tre århundreders kirkemusik – fra barokkens strålende lovsang til romantikkens inderlige klangverden. Musik af Johann Sebastian Bach danner et centralt omdrejningspunkt med satser fra Magnificat, h-molmessen og kantaten Nun komm, der Heiden Heiland, hvor Marias lovsang og den personlige bøn får stærkt musikalsk udtryk. Den italienske barok repræsenteres af Antonio Vivaldi i sprudlende duetter fra Gloria og Magnificat, mens Wolfgang Amadeus Mozart bringer klassisk klarhed og varme i Sub tuum praesidium og det elskede Laudate Dominum. Hos Max Reger, Charles Gounod (over Bach) og William Gomez høres tre stemningsfulde Ave Maria-satser, og fra Engelbert Humperdincks Hans og Grete klinger den fredfyldte Abendsegen. Koncerten afrundes med Johannes Brahms’ Geistliches Wiegenlied, en varm og trøstende vuggesang. En aften med lovsang, bøn og moderlig ømhed – i musik, der stadig taler direkte til hjertet. Medvirkende: Ylva Ek, sopran Daniella Flórez, mezzosopran Ensemble Hermes Tid: Mariæ Bebudelsesdag, onsdag den 25. marts kl. 19.30. Dørene åbnes kl. 18.45 Sted: Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads, 8000 Aarhus C Entré: 100,- kr.
Del
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
