DR Juniorkoret feat. Carlina de Place
Om koncerten
Stærke unge stemmer mødes i DR Koncerthuset, når DR Juniorkoret og Carlina de Place sammen stiller skarpt på drømme, forelskelse, tvivl og sårbarhed. Hør korets eget bud på sange af bl.a. Billie Eilish, Aphaca, Scarlet Pleasure – og selvfølgelig Carlina selv. Over syv millioner har set DR Juniorkorets videoer på sociale medier, og de begejstrer publikum i alle aldre med deres unikke kombination af smukke korstemmer, ungt drive, skarpe rytmer og bodypercussion. Nu kan du opleve det populære kor i deres egen koncert, hvor sangerne selv har været med til at vælge musikken – og gæsten Carlina de Place, et af Danmarks stærkeste unge navne lige nu. 21-årige Carlina har allerede rundet over en million streams på Spotify og samarbejder med Beyoncés Grammy-vindende danske producer Rissi. Denne eftermiddag møder hun for første gang DR Juniorkoret i særlige arrangementer af sine egne sange, Resten af koncerten består af sange, som koret selv elsker at lytte til, bl.a. Goldwing af Billie Eilish, En drøm om et menneske af Aphaca, Dronning af månen af Pil og What a Life af Scarlet Pleasure. Koncerten byder også på nordisk kormusik og en fællessang, hvor alle kan synge med. Vejledende aldersgruppe: 7-15 år
Program
Medvirkende
- DR Juniorkoret
- Susanne Wendt Dirigent
- Carlina de Place Sanger
Spillestedet: DR Koncerthuset Studie 2

Storbyagtigt. Rustikt. Og dødhamrende cool. Det er nogle af kendetegnene ved DR Koncerthusets Studie 2. Rammen er sat for både vilde fester og intime koncerter. Stilen er inspireret af de store produktionsstudier i Hollywood. Upolerede lagerbygninger er også blandt associationerne, når man træder ...
Se alle koncerter på DR Koncerthuset Studie 2Flere koncerter i nærheden
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
