Opera

Del

Adresse

10 Ekvipagemestervej,
1438 København

Idomeneo

Julia Jones Dirigent Niels Jørgen Riis, Gert Henning-Jensen, Sofie Lund, Sine Bundgaard, Jens Christian Tvilum, William Ottow, Sungwon Park

Beskrivelse

Robert Carsens anmelderroste og aktuelle iscenesættelse af Mozarts Idomeneo kan atter opleves i Operaen. Idomeneo var Mozarts første store opera, skrevet af et 25-årigt geni som en festopera til kurfyrstens nye teater i München i 1781. Mozarts idérigdom var uendelig, og den vidunderlige musik stiller store krav til både solister og det store operakor. Fortællingen bygger på den græske myte om kong Idomeneo, der i årevis har deltaget i den trojanske krig. På hjemturen, i voldsomt stormvejr på det frådende hav, lover Idomeneo, at han vil ofre det første menneske, han møder på land, hvis havguden Neptun skåner hans liv. Frelsen har sin pris – den første, Idomeneo møder, er hans egen søn. Mesterinstruktøren Robert Carsen sætter i sin anmelderroste iscenesættelse af Idomeneo fokus på, hvad det gør ved et menneske at miste både hjemland og familie på grund af krig. Sammen med et internationalt kunstnerisk stjernehold præsenterer han i et stramt scenografisk univers en aktuel pragtopsætning med storslåede scenebilleder mellem himmel og hav. Mozarteksperten Julia Jones dirigerer Mozarts dramatiske mesterværk med Niels Jørgen Riis i titelpartiet som Idomeneo. Sine Bundgaard kan igen opleves som Elektra, en præstation der sikrede hende Reumert-prisen som Årets Sanger i 2020, og Sofie Lund og Gert Henning Jensen er Ilia og Idamante. Idomeneo synges på italiensk med danske og engelske overtekster. I samarbejde med Teatro Real Madrid, Teatro dell’Opera di Roma, Canadian Opera Company Anbefalet fra 12 år Dirigent: Julia Jones Iscenesættelse: Robert Carsen Scenografi: Luis F. Carvalho Scenografi: Robert Carsen Kostumedesign: Petra Reinhardt Lysdesign: Robert Carsen Lysdesign: Peter van Praet Videodesign: Will Duke Koreografi: Marco Berriel

Del

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2026 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik