Robert Carsens anmelderroste og aktuelle iscenesættelse af Mozarts Idomeneo kan atter opleves i Operaen.

Idomeneo var Mozarts første store opera, skrevet af et 25-årigt geni som en festopera til kurfyrstens nye teater i München i 1781. Mozarts idérigdom var uendelig, og den vidunderlige musik stiller store krav til både solister og det store operakor.

Fortællingen bygger på den græske myte om kong Idomeneo, der i årevis har deltaget i den trojanske krig. På hjemturen, i voldsomt stormvejr på det frådende hav, lover Idomeneo, at han vil ofre det første menneske, han møder på land, hvis havguden Neptun skåner hans liv. Frelsen har sin pris – den første, Idomeneo møder, er hans egen søn.

Mesterinstruktøren Robert Carsen sætter i sin anmelderroste iscenesættelse af Idomeneo fokus på, hvad det gør ved et menneske at miste både hjemland og familie på grund af krig. Sammen med et internationalt kunstnerisk stjernehold præsenterer han i et stramt scenografisk univers en aktuel pragtopsætning med storslåede scenebilleder mellem himmel og hav.

Mozarteksperten Julia Jones dirigerer Mozarts dramatiske mesterværk med Niels Jørgen Riis i titelpartiet som Idomeneo. Sine Bundgaard kan igen opleves som Elektra, en præstation der sikrede hende Reumert-prisen som Årets Sanger i 2020, og Sofie Lund og Gert Henning Jensen er Ilia og Idamante.  

Idomeneo synges på italiensk med danske og engelske overtekster.

I samarbejde med Teatro Real Madrid, Teatro dell’Opera di Roma, Canadian Opera Company

Anbefalet fra 12 år

Dirigent: Julia Jones

Iscenesættelse: Robert Carsen

Scenografi: Luis F. Carvalho

Scenografi: Robert Carsen

Kostumedesign: Petra Reinhardt

Lysdesign: Robert Carsen

Lysdesign: Peter van Praet

Videodesign: Will Duke

Koreografi: Marco Berriel

Det Kongelige Operakor består af 40 sangere nogenlunde ligeligt fordelt på mænd og kvinder. Til store korforestillinger som for eksempel operaer af Wagner udvides det faste kor med en lang række assistenter.

Det Kongelige Operakor

Det Kongelige Kapel er et dansk symfoniorkester, der kan føre sine rødder tilbage til det trompeterkorps, som Christian 1. grundlagde i 1448. Derefter blev korpset i flere omgange udvidet; men i de økonomisk trange år under Danmarks deltagelse i Trediveårskrigen blev besætningen beskåret. Omkring 1700 begyndte det at vokse igen, og dets opgaver blev udvidet til også at omfatte operaopførelser. Orkestret menes at være det ældste eksisterende i verden.

Mange store dirigenter og komponister har i årenes løb arbejdet med Det Kongelige Kapel. Blandt de største navne kan nævnes Wilhelm Furtwängler, Carl Maria von Weber, Carl Nielsen, Richard Strauss, Igor Stravinskij, Sergiu Celibidache og Leonard Bernstein.

I de senere år er kommet nye aktiviteter som pladsindspilninger, nytårskoncerter samt koncertturneer i udlandet. Den seneste betydningsfulde begivenhed i orkestrets historie er flytningen til Operaen.

Orkestrets nuværende chefdirigent er russeren Alexander Vedernikov.

Det Kongelige Kapel

Idomeneo

Operaen på Holmen i København er Danmarks nationalopera. Den blev indviet af dronning Margrethe 2. den 15. januar 2005. Den er tegnet af arkitekt Henning Larsen og har Mærsk Mc-Kinney Møller som initiativtager, bygherre og mæcen.

Det huser to scener Store scene og Takkelloftet. Operaen rummer omfattende øvelokaler, garderober og omklædningsrum. Ud over opera opføres balletter og koncerter. 

Operaen er udsmykket med værker af nogle af landets førende kunstnere:
Maleren og billedhuggeren Per Kirkeby har leveret fire bronzerelieffer, som pryder foden af scenerummet. Alle fire relieffer viser bjælker, jord, mudder, samt fødder som titter frem, som var det fire levende begravede.

Dansk-islandske internationalt anerkendte Olafur Eliasson, har kreeret tre store lysekroner. De måler hver især tre meter i diameter og er monteret med 8000 spejle og 300 lamper. De glimter selv i sollys. Hver enkelt er monteret i loftet med fem kobberrør i en pentagon.

Den danske designer Per Arnoldi, som Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller bad stå for farvesætningnen af operaen, har designet Operaens grafiske linje samt logo’et (to O'er inden i hinanden), der både er nedlagt i foyerens gulv og indgår i scenetæppet. Om scenetæppet siger Per Arnoldi: "Ud mod Kongens Nytorv på toppen af Gamle Scenes bygning troner guden Apollon, med sin lyre højt og triumferende hævet over hovedet. I relief på Stærekassens facade, ligeledes mod Kgs. Nytorv sidder Utzon-Franks elegante Apollon med sin lyre. På Stærekassens fortæppe slængede musernes anfører, kunstens gud Apollon sig på en sky medens han lyttede til en poets oplæsning. På Operaens fortæppe er himlen også den dybblå baggrund. Et stiliseret scenerum antyder at vi er i teatrets verden og Operaens logo, bygningens runde røde O med kunstens orange ellipse indeni er på scenen. Apollon er med os endnu. Hans lyre, her i form af sydhimlens stjernebillede. Lyren, svæver frit i scenerummet. Apollon er i rummet ... hans lyre lyser på himlen."

Din guide til klassisk musik

2. Jun

17:00 | 2026

Operaen - Store Scene

København