Aristo Sham – fra vidunderbarn til stjernepianist

Aristo Sham er en frygtløs ung pianist, der helt uden forbehold kaster sig over de største og mest virtuose mesterværker – en tilgang, der i 2025 resulterede i hele to hovedpriser ved Van Cliburn International Piano Competition, en af verdens mest prestigefulde musikkonkurrencer. Han var som ganske lille stjernen i en engelsk tv-dokumentar om verdens mest talentfulde vidunderbørn, men modsat mange andre små genier er Aristo Shams talent bare vokset og vokset. I dag står han som en af den nye generations mest spændende klaverbetvingere. Ved koncerten i Tivoli fremfører han Rachmaninovs overdådige Variationer over et tema af Chopin – et enormt variationsværk, der udforsker alle facetter af klaveret som instrument. Det er ikke et værk, man ofte kan få at høre live, for det er nådesløst virtuost, men Aristo Sham elsker den slags udfordringer og kommer med garanti til næsten at sætte ild til det store Steinway-flygel i den sidste variations voldsomme tonekaskader. Vi får også de fire vidunderlige impromptuer af Chopin selv, hvor Shams sans for det lyriske kan få frit løb. Men koncerten omkranses af Beethoven – to af hans mest uortodokse og fantasifulde sonater, nr. 13 og 14, begge med undertitlen ‘Quasi una fantasia’ – næsten en fantasi. Beethovens sonater står som milepæle i klaverlitteraturen, og alle pianister har deres yndlingssonater blandt de ufattelige 32 mesterværker, der alle som én på hver sin måde har revolutioneret klaveret som instrument. Aftenens sidste værk vil alle i publikum genkende, for det er Beethovens måske allerstørste hit: Måneskinssonaten, der lægger fra land med den verdensberømte langsomme sats, men slutter vildt og virtuost. Program: Ludwig van Beethoven (1770–1827): Klaversonate nr. 13 i Es-dur, op. 27 nr. 1 “Quasi una fantasia” (1801) Sergej Rachmaninov (1873–1943): Variationer over et tema af Chopin, op. 22 (1903) --- Frédéric Chopin (1810–1849): Fire impromptuer (1834-1842) Ludwig van Beethoven (1770–1827): Klaversonate nr. 14 i cis-mol, op. 27 nr. 2 “Quasi una fantasia” (Måneskinssonaten) (1801)

• Aristo Shamklaver