Børne- og ungdomskoncerter
Opera

Del

LYT TIL MUSIK AF KONCERTENS KOMPONISTER

Opret en gratis Live Klassisk bruger for at lytte

Adresse

7 Lavendelstræde,
1462 København

Ringen - for hele familien

Steffen Bruun, bas | Kirsten Voss Petersen, mezzosopran | Sofie Topp Christensen | Sigurd Thomasen

Beskrivelse

En eventyrlig operaoplevelse for hele familien: Hvem skal redde menneskene og kærligheden, når kampen om den magiske ring buldrer fra gudernes borg til underverdenens dyb? Oplev et musikalsk eventyr befolket af guder, helte og valkyrier i denne helt nye familieversion af Wagners operacyklus Nibelungens Ring. Her er fire operaer smeltet sammen til én fortælling om magt og hvad der sker, når magten havner i de forkerte hænder. Handlingen kort fortalt: Ved altings begyndelse skaber Erda verden, også det fortryllede Rhinguld. En dag opdager svartalfen Alberich guldet i en flod. Han stjæler det og smeder det om til en ring, som giver ham al magt i verden. En valkyrie ved navn Brünnhilde opdager tyveriet og vil have guldet tilbage, så alting kan blive godt igen. Hun møder drengen Siegfried, der er opfostret af Alberich. Sammen tager de til Valhal og spørger Brünnhildes far, guden Wotan, til råds, men da Wotan hører om ringens kraft, bliver han magtbegærlig og beslutter sig for selv at stjæle den. Ringen bevogtes af Alberich, som har tryllet sig om til en drage. Wotan snyder Siegfried til at dræbe dragen - og dermed sin egen plejefar. Siegfried er lige ved at give ringen til Wotan, da han opdager, at han er blevet snydt. Han besejrer Wotan og giver ringen til Brünnhilde, der bringer ringen tilbage i floden, hvor den hører til. Ringen frit efter Wagner inviterer hele familien ind i en eventyrlig første oplevelse af en af operaens helt store fortællinger. Her kan alle være med og nyde en historie om magt og venskab, båret af musik, der stadig fortryller generation efter generation. I denne version er musikken skrevet til 11 forskellige instrumenter. Det særlige ved Wagners musik til denne opera er, at musikken og historien hænger sammen i ét stort eventyr. Musikken flyder hele vejen igennem - som en flod. Instrumenterne er med til at fortælle historien. Den kan eksempelvis lyde som en flod, der bølger, som magi eller som en ring eller et sværd, der smedes. Nationalt samarbejde skal bringe opera ud til børn i hele landet: Det Lille Teater, Copenhagen Opera Festival og Den Jyske Opera er gået sammen om at skabe denne nyfortolkning. Intentionen er at give store som små en eventyrlig velkomst til operaens forunderlige verden, og det stærke partnerskab gør det muligt at sende forestillingen på turné rundt i landet i 2027. Anbefales for små guder og valkyrier fra 7 til 12 år, og deres voksne. Det kan blive begyndelsen på noget stort. Fra klasseværelset til guder, drager og helte: Sammen med Det Lille Teater inviterer vi til en stor operaoplevelse i børnehøjde. Folkeskoler i København kan både opleve forestillingen og arbejde med opera i klassen gennem et særligt undervisningsforløb. Se mere om de pædagogiske tilbud og Wagner i skolen her. Medvirkende: Steffen Bruun, bas Kirsten Voss Petersen, mezzosopran Sofie Topp Christensen Sigurd Thomasen Instruktør: Mia Lipschitz Scenograf og kostumedesigner: Karin Betz Libbretist: Camilla Hübbe Komponist: Christian Balvig Original komponist og librettist: Richard Wagner Lysdesigner: Jeppe Lawaetz Dirigent, indspilning: James Scherlock Ensemble, indspilning: Athelas Sinfonietta Copenhagen Kostumier: Ann Charlott Juul Nete Holmboe Laura Frandsen Gunilla Nordby Rekvisitør: Karin Rentsch Jørgensen Bygger: Theis Witzel Produktionsleder: Cille Viola Brandt Petersen Teknik og afvikling: Rasmus Nordal Jørgensen Teatermaler: Cecilie Kondo Koreografisk konsulent: Adelaide Bentzon Vokalcoach: Klaus Møller Forestillingen er skabt af Det Lille Teater og Copenhagen Opera Festival og co-produceret af Den Jyske Opera. Den danske libretto er baseret på Henrik Nebelongs oversættelse af Wagners originale libretto samt uddrag af Suzanne Brøggers gendigtning af Vølvens Spådom. Tak til Suzanne Brøgger og Signe Nebelong. Ringen er gjort muligt takket være støtte fra Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, A.P. Møller Fonden, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Nikolai og Felix Fonden, Gangstedfonden og Sportgoodsfonden.

Del

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2026 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik