SamtidsmusikCrossoverVokal
Copenhagen Opera Festival

Marcela Lucatelli: The INHUMAN HUMAN Voice

Marcela Lucatelli
Lørdag 22. august 2026, 19:00Cisternerne, Frederiksberg

Om koncerten

Hvor går grænsen mellem menneske og maskine? Og kan teknologien låse op for vores begrænsninger og sætte stemmen fri? Nedstig til Cisternernes underjordiske rum sammen med vokalkunstner og komponist Marcela Lucatelli, når hun fra sit algoritmiske alter kobler den menneskelige stemme til teknologiens kredsløb. Her omprogrammerer hun syv af operaens arketypiske roller til syv digitale stemmer, der synger, svarer og bidrager til kompositionen. The Inhuman Human Voice opføres i Cisternerne på Frederiksberg, et underjordisk vandreservoir, der i dag udgør et af Københavns mest særlige udstillingsrum. Den kølige luft, den let fugtige atmosfære og den lange efterklang skaber en akustik, der er milevidt fra den klassiske koncertsal. Her bevæger stemmen sig gennem rummet som en fysisk kraft, der spejler sig i vandet og i de rå betonflader. Når Lucatellis stemme møder både teknologiens ekkoer og Cisternernes særlige klangrum, opstår en oplevelse, hvor vi som publikum omsluttes af lyd, rum og Marcela Lucatellis kompromisløse lyst til at udforske stemmens muligheder. Marcela Lucatelli er vokalkunstner, komponist og performer født i Brasilien og baseret i Danmark. I hendes værker bliver stemmen både instrument, materiale og scenisk kraft. Hun arbejder i krydsfeltet mellem opera, performancekunst og eksperimentel musik og har optrådt på festivaler og scener i Europa, Sydamerika og USA. Hendes performances bevæger sig frit mellem klassisk vokalteknik, improvisation, elektronisk manipulation og radikale sceniske greb. Cisternerne ligger under jorden, hvor temperaturen året rundt er omkring 8-10 grader. Tag gerne en varm trøje eller jakke med. Bemærk venligst, at det ikke er muligt at opleve Cisternernes aktuelle installation Seven Deaths af Marina Abramović til dette særarrangement, da udstillingen vil være slukket. Cisternerne er et forholdsvist mørkt rum. Forestillingen opleves stående. Gå langsomt frem og giv øjnene tid til at vænne sig til omgivelserne. Der vil være mulighed for at købe både kolde og varme drikkevarer Komponist, koncept, iscenesættelse og performance: Marcela Lucatelli Lyddesign: Gianluca Elia Lysdesign: Jari Matsi Kostumer: Caterina Renaux Hering Fotos: Caroline Bittencourt

Program

Medvirkende

Copenhagen Opera Festival
Festival

Copenhagen Opera Festival

Copenhagen

Copenhagen Opera Festival er en visionær, samlende og frem for alt levende festival, som hver sommer genfortryller København med en overdådig menu af opera i alle afskygninger. Vi er i konstant dialog med de nye, udfordrende stemmer og de evige klassikere, som transcenderer tid og sted. Med de ...

Se Copenhagen Opera Festival
Musikere
  • Marcela Lucatelli
Flere klassiske koncerter i København

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.