En af Italiens største komponister fortolker et af Shakespeares mest ikoniske værker. Det er mørkt, blodigt og grusomt. Og et must for enhver operafan.

Giuseppe Verdi var fascineret af Shakespeare hele sit liv. Og allerede tidligt i sin karriere forstod han, at den britiske dramatikers ofte tragiske universer passede perfekt til hans operaer, der i stigende grad bevægede sig over i en mere dramatisk retning.

Drama findes til overflod i Macbeth, som Verdi skabte forholdsvis tidligt i sin karriere, og som er hans første favntag med Shakespeares overdådige sprogunivers. Her er magt ikke noget, man får, men noget man tager. Men magten har sin pris. Det må Macbeth sande, efter han har dræbt kong Duncan og plages af sin egen, mørke samvittighed. Et svaghedstegn, mener hans hustru, lady Macbeth, som er villig til at ødelægge alt og alle omkring sig for at indfri sine ambitioner.

Verdi forener i Macbeth Shakespeares mørke tragedie med sin egen dramatiske og stemningsmættede musik. Ikke mindst i portrættet af Lady Macbeth, som i slutscenen bliver symbol på katastrofens omfang, når hun – på vej ind i vanviddet – desperat prøver at vaske blodet af sine hænder.

I australske Benedict Andrews’ fortolkning fra 2013 er den symbiotiske dynamik mellem ægteparret Macbeth omdrejningspunktet i den rå iscenesættelse, der understreger fortællingens grusomhed. Scenograf Ashley Martin-Davis’ forførende flotte og brutale univers blotlægger karaktererne, mens Victoria Behrs kostumer trækker dem endnu dybere ind i mareridtet.

Jens Søndergaard fra Operaens solistensemble fejrer i år sit 25-års kunstnerjubilæum, og det gør han med sin rolledebut som den samvittighedsplagede Macbeth. Over for ham som Lady Macbeth står sopranen Marigona Qerkezi, der i sidste sæson imponerede som en intens og dramatisk Tosca.

Macbeth synges på italiensk med danske og engelske overtekster. 

Anbefales fra 13 år

Komponist: Giuseppe Verdi

Dramatiker: William Shakespeare

Dirigent: Vassilis Christopoulos

Iscenesættelse: Benedict Andrews

Scenografi: Ashley Martin-Davis

Lysdesign: Jon Clark

Kostumedesign: Victoria Behr

Det Kongelige Operakor består af 40 sangere nogenlunde ligeligt fordelt på mænd og kvinder. Til store korforestillinger som for eksempel operaer af Wagner udvides det faste kor med en lang række assistenter.

Det Kongelige Operakor

Det Kongelige Kapel er et dansk symfoniorkester, der kan føre sine rødder tilbage til det trompeterkorps, som Christian 1. grundlagde i 1448. Derefter blev korpset i flere omgange udvidet; men i de økonomisk trange år under Danmarks deltagelse i Trediveårskrigen blev besætningen beskåret. Omkring 1700 begyndte det at vokse igen, og dets opgaver blev udvidet til også at omfatte operaopførelser. Orkestret menes at være det ældste eksisterende i verden.

Mange store dirigenter og komponister har i årenes løb arbejdet med Det Kongelige Kapel. Blandt de største navne kan nævnes Wilhelm Furtwängler, Carl Maria von Weber, Carl Nielsen, Richard Strauss, Igor Stravinskij, Sergiu Celibidache og Leonard Bernstein.

I de senere år er kommet nye aktiviteter som pladsindspilninger, nytårskoncerter samt koncertturneer i udlandet. Den seneste betydningsfulde begivenhed i orkestrets historie er flytningen til Operaen.

Orkestrets nuværende chefdirigent er russeren Alexander Vedernikov.

Det Kongelige Kapel

Macbeth Af Giuseppe Verdi

Operaen på Holmen i København er Danmarks nationalopera. Den blev indviet af dronning Margrethe 2. den 15. januar 2005. Den er tegnet af arkitekt Henning Larsen og har Mærsk Mc-Kinney Møller som initiativtager, bygherre og mæcen.

Det huser to scener Store scene og Takkelloftet. Operaen rummer omfattende øvelokaler, garderober og omklædningsrum. Ud over opera opføres balletter og koncerter. 

Operaen er udsmykket med værker af nogle af landets førende kunstnere:
Maleren og billedhuggeren Per Kirkeby har leveret fire bronzerelieffer, som pryder foden af scenerummet. Alle fire relieffer viser bjælker, jord, mudder, samt fødder som titter frem, som var det fire levende begravede.

Dansk-islandske internationalt anerkendte Olafur Eliasson, har kreeret tre store lysekroner. De måler hver især tre meter i diameter og er monteret med 8000 spejle og 300 lamper. De glimter selv i sollys. Hver enkelt er monteret i loftet med fem kobberrør i en pentagon.

Den danske designer Per Arnoldi, som Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller bad stå for farvesætningnen af operaen, har designet Operaens grafiske linje samt logo’et (to O'er inden i hinanden), der både er nedlagt i foyerens gulv og indgår i scenetæppet. Om scenetæppet siger Per Arnoldi: "Ud mod Kongens Nytorv på toppen af Gamle Scenes bygning troner guden Apollon, med sin lyre højt og triumferende hævet over hovedet. I relief på Stærekassens facade, ligeledes mod Kgs. Nytorv sidder Utzon-Franks elegante Apollon med sin lyre. På Stærekassens fortæppe slængede musernes anfører, kunstens gud Apollon sig på en sky medens han lyttede til en poets oplæsning. På Operaens fortæppe er himlen også den dybblå baggrund. Et stiliseret scenerum antyder at vi er i teatrets verden og Operaens logo, bygningens runde røde O med kunstens orange ellipse indeni er på scenen. Apollon er med os endnu. Hans lyre, her i form af sydhimlens stjernebillede. Lyren, svæver frit i scenerummet. Apollon er i rummet ... hans lyre lyser på himlen."

5. Sep

17:30

Operaen - Store Scene

København