Kavakos & Saint-Saëns
Om koncerten
To stjernekunstnere forenes i en fejring af den franske komponist Camille Saint-Saëns’ elegante og farvestrålende musik. Koncertsalens orgel får lov til at bruse, når Leonidas Kavakos dirigerer en af musikhistoriens mest medrivende symfonier, og den unge Sheku Kanneh-Mason er solist i Saint-Saëns’ Cellokoncert nr. 1. Det er let at lade sig rive med af Camille Saint-Saëns’ elegante og samtidig dramatiske musik – ikke mindst komponistens mest betagende værk, Orgelsymfonien. Med dette værk satte Saint-Saëns sig for at skabe en stor symfoni, der skulle genantænde den franske symfoniske tradition. Det lykkedes – og komponisten fik straks tilnavnet ”den franske Beethoven”. Orgelsymfonien kaldes ofte for en opstandelsessymfoni – en opløftende rejse fra mørke til lys, hvor orkestret kredser om den ildevarslende Dies irae-melodi, indtil den afbrydes af det tordnende orgel, som genopfinder temaet i musik badet i lys og håb. Før pausen får stjernecellisten Sheku Kanneh-Mason sin debut med DR Symfoniorkestret i et værk, som både Sjostakovitj og Rakhmaninov anså for den fineste cellokoncert, der nogensinde er skrevet: Saint-Saëns’ Cellokoncert nr. 1, der sprudler af friskhed og vitalitet, men samtidig er gennemstrømmet af sjælfuld melankoli. Stjernestrygeren og Sonning-vinderen Leonidas Kavakos vender tilbage til orkestret – men denne gang på dirigentpodiet.
Program
Medvirkende
- Leonidas KavakosDirigent Sheku Kanneh-Mason, Cello
Spillestedet: DR Koncerthuset - Koncertsalen

Koncertsalen er blandt verdens mest imponerende musikscener. Oplevelsen er stor, allerede når man træder ind i Koncertsalen. DR Koncerthusets mest imponerende scene indbyder til fællesskab, musikalsk magi og unik intimitet mellem publikum og kunstnere. Udover store musikalske events, har ...
Se alle koncerter på DR Koncerthuset - KoncertsalenOgså i København samme uge
Mere Camille Saint-Saëns
Mere symfonikoncerter
De mest populære de næste 2 månederPublikums top 10
Det, flest vil hen til de næste 90 dageDanmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
