Solo/duoKirkemusik

Jørgen Ellekilde - Vinterens toner

domorganist Jørgen Ellekilde
Mandag 9. november 2026, 19:30Musikkens Hus - Koncertsalen, Aalborg

Om koncerten

Træd ind i et stemningsfuldt univers af klang og kontraster, når domorganist Jørgen Ellekilde indtager orglet i Musikkens Hus og bringer vinterens toner til live. Koncerten byder på et alsidigt program, hvor vinterens stemninger foldes ud gennem både ikoniske klassikere og stærke musikalske fortællinger. Glæd dig blandt andet til Vivaldis Vinter fra De fire årstider – et af den klassiske musiks mest elskede værker, hvor kulde, stilhed og bevægelse skildres i tre satser. Oplev også musik af August Enna, der i sin samtid var blandt de mest spillede danske komponister i udlandet og herhjemme især blev kendt for operaen Den lille pige med svovlstikkerne. Programmet rummer desuden Liszts virtuose præludium og fuga over tonerne B-A-C-H – en kraftfuld hyldest til Johann Sebastian Bach og et af Liszts mest betydningsfulde orgelværker. Efter pausen kan du opleve Viernes Klokkerne fra Hinckley (Les cloches de Hinckley), et værk inspireret af kirkeklokker, hvor orglet efterligner deres karakteristiske klang og lader tonerne klinge gennem rummet. Koncerten rundes af med uddrag fra Dvořáks berømte symfoni Fra den nye verden. Om Jørgen Ellekilde Jørgen Ellekilde er domorganist ved Aalborg Domkirke, Budolfi Kirke, og en markant profil på den danske orgelscene. Han er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han afsluttede sin kandidat i 2017 og efterfølgende blev optaget i solistklassen med højeste karakter. I foråret 2019 debuterede han fra Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus, hvor han i den forbindelse blev fremhævet med ordene: “Han besidder en overlegen teknisk formåen og spiller et imponerende program på en særdeles overbevisende og virtuos måde.” Under sine studier har han desuden videreuddannet sig i Hamborg hos Christoph Schoener, kirkemusikdirektør ved Michaeliskirken. Program: Antonio Vivaldi: Koncert nr. 4 i f-mol, op. 8 nr. 4, RV 297 – Vinter (fra De fire årstider) August Enna: Ouverturen til Den lille pige med svovlstikkerne Franz Liszt: Præludium og fuga over tonerne B A C H PAUSE Louis Vierne: Klokkerne fra Hinckley (Les cloches de Hinckley) Antonín Dvořák: Symfoni nr. 9, Fra Den Nye Verden

Program

OPTAGELSER AF VÆRKERNE

Antonín Dvořák: Symfoni nr. 9 i e-moll, op. 95, «Fra den nye verden»

Hele værket

Koncerten spiller et uddrag af værket.

Åbn på YouTube (2025)Flere optagelser på Kulturbase

Antonio Vivaldi: De fire årstider

Koncerten spiller et uddrag af værket.

Åbn på YouTube (2019)Flere optagelser på Kulturbase

Videoer fra Kulturbase

Spillestedet: Musikkens Hus - Koncertsalen

Musikkens Hus - Koncertsalen

På Aalborgs havnefront med frit udsyn over Limfjorden finder man Musikkens Hus; nordjydernes musikalske samlingspunkt og en arkitektonisk perle tegnet af det internationalt anerkendte arkitektfirma Coop Himmelb(l)au. Huset består af mere end 20.000 m2 fordelt på ni plan med bl.a. fire koncertsale, ...

Se alle koncerter på Musikkens Hus - Koncertsalen

Flere koncerter i nærheden

Flere klassiske koncerter i Aalborg

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.