Giant Steps

3. juni

20:00

Gamle Scene

København K

Gem

Anbefal

Ballet

3. juni

20:00

Gamle Scene

København K

Billetter
Billetter
Ballet

Del

Adresse

Kongens Nytorv 9,
1050 København K

Giant Steps

Dirigent: Matthew Rowe

Beskrivelse

Denne sæsons Giant Steps består af tre værker, der spænder vidt. De tre koreografer kommer tilsammen rundt i alle hjørner af følelsesregistret — fra løssluppen munterhed til den dybeste alvor. I sæsonen 26/27 gentager vi succesen og præsenterer tre vidt forskellige værker på samme aften. Vi lægger ud med Justin Pecks livlige In Creases. Balletten danses til Philip Glass’ hypnotiserende musik, der bliver opført af to pianister på scenen. Peck har selv udtalt, at han med dette værk vil undersøge idéen om symmetri og geometri i bevægelse – hvordan danserne både kan være individuelle kroppe og samtidig del af en større, arkitektonisk form. Herefter overtager Dancing on the Front Porch of Heaven, der er en hjerteskærende ballet af den amerikanske koreograf Ulysses Dove, der døde i 1996. Han har selv givet den undertitlen ”Oder til kærlighed og tab”, og den er en hyldest til de mange mennesker i hans omgangskreds, som mistede livet på grund af AIDS. Den handler om de ubrydelige forbindelser, vi skaber med hinanden i vores flygtige tid her på jorden, før vi mødes foran Himmelens port. Aftenen slutter i selskab med Pam Tanowitz, der med sine begavede og uforudsigelige værker er en af de mest spændende stemmer i den internationale danseverden lige nu. I den legesyge Or Forevermore blander hun klassisk og moderne ballet og bøjer på den mest finurlige måde reglerne for, hvad ballet er og kan. Gør hun grin med ballet, eller vil hun vise os, at ballet også kan være sjovt? Or Forevermore foto kredit: Royal Ballet and Opera Arena Anbefales fra 8 år

Del

Program:Philip Glass

Flere klassiske koncerter i København

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.