Klassiske Dage - Holstebro International Music Festival
Holstebro
Klassiske Dage er et enestående koncert- og kulturtilbud for børn og voksne. Festivalen har siden 2005 inviteret nogle af verdens allerfineste klassiske musikere indenfor i Holstebro én gang om året. Fra 2018 er festivalen udvidet med konceptet Klassiske Dage – Året rundt, så man i Holstebro og region Midtjylland kan opleve endnu flere koncerter på allerhøjeste niveau, både i en top-professionel ramme og kombineret med egnens unge talenter. Bag Klassiske Dage står den internationale danske fløjtenist Janne Thomsen. Hun har vundet et væld af internationale konkurrencer og spillet med verdens mest fremtrædende musikere, som Gidon Kremer, Maxim Vengerov og Joshua Bell. Nu bringer hun sine kolleger fra de store scener rundt om i verden til Danmark. Janne Thomsen optræder også selv på Klassiske Dage.
Koncerter
Ingen kommende koncerter
Brug datofilteret for at se tidligere koncerter