Tilbage til festivaler

Oremandsgaard KammermusikfestGå til hjemmeside

Præstø

Tak for i år, på genhør 2021- og lyt med på DRP2! Oremandsgaard Kammermusikfest ønsker at takke alle - musikere, publikum og fonde - for den vellykkede og velklingende gennemførelse af vores alternative koncert på skovscenen 31. juli langt ude i skoven ved Kragevig med cellisten Natalie Clein og den unge strygekvartet bestående af Anna Agafia Egholm, Adam Koch Christensen, Nicholas Algot-Swensen og Jonathan Algot-Swensen i toner af Bach, Debussy og danske Bent Sørensen. Det blev en særlig magisk indvielse af vores nye koncertsted, en slags naturens eget amfiteater opstået som en ny idé på den ellers triste Covid-19-baggrund. Knap 100 mennesker kunne få plads på bænkene placeret rundt omkring scenen, der lå på sin egen ø, omgivet af en lille å med tilgang via en bro af brede træplanker. Det hele oplyst af en nedgående sol og i faklernes skær. Også komponisten Bent Sørensen var til stede og skulle oprindeligt have fungeret som huskomponist ved årets kammermusikfest. Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at vi får mulighed for at gennemføre den planlagte kammermusikfest med Bent Sørensen som huskomponist og Natalie Clein som kunstnerisk leder næste sommer: 28. juli-1. august 2021. På Glædeligt gensyn og genhør næste sommer! P.S. I forbindelse med den alternative skovkoncert optog DRP2 også en eftermiddagskoncert i Snitteskolen med samme program og medvirkende, som sendes på DRP2 18. august kl. 19.20 i P2koncerten. Alternativt on demand på dr.dk/p2koncerten

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Copyright © 2022 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik • Made with ♥ by Kvalifik