Opera mellem Himmel og Hav
København
Jeg har gennem mange år haft en drøm om at kombinere to ting, jeg brænder for: Opera og sejlads. Jeg har altid været overbevist om at jeg på et tidspunkt skulle forene disse to ting. Jeg har siden jeg var dreng interesseret mig meget for at sejle, og derfor var det naturligt for mig, at tænke i disse baner. Da jeg bragte projektidéen op i mit operaensemble guidOpera, vakte det genklang hos flere af operasangerne i truppen, der ligesom jeg holder meget af at sejle. Vi har gennem de sidste 12 år opført mange af de kendte operaer i kammerudgaver, rundt i Danmark, Sverige, Finland, Norge og Tyskland. Det er en naturlig følge at udnytte disse mange års erfaring som projektgrundlag så kombinationen af opera og sejlads nu kan føres ud i livet. Jeg ser frem til nu også at kunne bringe opera ud til havnebyer og øer i Danmark, hvor man måske ikke så ofte vil møde denne kunstart. Vores finskbyggede sejlbåd kan rumme størstedelen af det sædvanlige ensemble, som gennem mange år har turneret i teaterforeningerne i Danmark. Derfor er foreningen Opera mellem Himmel og Hav dannet.
Koncerter
Ingen kommende koncerter
Brug datofilteret for at se tidligere koncerter