Tilbage til festivaler

Hesselbjerg Musikfestival

Hesselbjerg

Festivalen startede med et el-klaver og en sopran på en privat terrasse i Snøde i 2010. Naboerne fra vejen kom strømmende til og det viste sig hurtigt, at der her var et stort og interesseret publikum. Siden har festivalen vokset sig større og større – dette gælder antallet af koncerter og musikere såvel som antallet af spillesteder og publikummer. Musikerne – festivalens bagmænd - er hovedsageligt klassiske musikere uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole i Esbjerg. Sammen med egnens lokale kunstnere; digtere, musikere og billedkunstnere, har det været muligt at stable et meget alsidigt program på benene med noget for enhver smag. Festivalen har to parallelle forløb – et offentligt og et privat. Den offentlige del af festivalen er 4 koncerter i Nordlangelandske kirker, med en fast stamme af unge upcoming musikere tilsat et par store navne indenfor klassisk dansk og internationalt musikliv. Det har hurtigt vist sig, at øboerne er meget interesserede i gøre festivalen til en tradition, og meget villige til at yde den frivillige arbejdskraft, der er nødvendig for at et sådan arrangement kan fungere. Derfor, hvilket er ganske særligt for denne festival, kvitterer musikerne, som tak for hjælpen, også med en række private koncerter indendørs og udendørs i lokalområdet. Festivalen foregår torsdag til søndag i uge 29 på Nordlangeland

Koncerter

Ingen kommende koncerter

Brug datofilteret for at se tidligere koncerter

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2024 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik