Tilbage til festivaler

Sommerkoncerter på Selsø

Skibby

Koncertprogram 2021 Traditionen tro bliver Selsø Slot omdannet til Danmarks smukkeste koncertsted! Book billet og oplev musikken flyde gennem slottets dansesal fuld af levende lys eller vær med til sommer, når gårdspladsen omdannes til udendørsscene ophold på græsset. Som noget helt nyt står den nydannede Selsø-Hornsherred Musikforening bag sæsonens program, som byder på mange klassiske koncerter af høj kvalitet. Få overblikket her og køb billet fra 15. april via dette link: Book billetter på nationalparkbooking Fredag d. 7. maj kl. 19:30 – OBS! Bemærk datoændring grundet Covid-19 restriktioner. Det nydannede Selsø Slots Ensemble spiller musik fra 1700-tallet – iført kostumer. Årets første koncert efter museets genåbning. Mandag d. 31. maj kl. 19:30. ”Musik fra Christian d. 4.s Hof”. Trinitatis Kirkes musikensemble under ledelse af organist Søren Chr. Vestergaard. Flerstemmig sang og instrumentalledsagede solosange skrevet af kongens musikere. 5 sangere og 3 instrumentalister. Lørdag d. 26. juni kl. 19:30. ”Dancing Around Europe”. Camarata Øresund under ledelse af Peter Spissky. Med dette program tager Camerata Øresund sine musikalske dansesko på, og præsenterer et dansant program hvor musikken for alvor swinger og pulserer. 9 musikere. Søndag d. 1. august kl. 19:30. ”Svenske Skønheder”. Teater Optimis opfører en cabaret med kendte svenske viser af bl.a. Bellman, Evert Taube og Cornelis Vreeswijk. Allan Høier, sang og Allan Thorsgaard, guitar. Hvis vejret tillader det, vil koncerten afvikles i slotsgården. Søndag d. 29. august kl. 19:30. ”Mesterkvartetten”. CoMa-kvartetten spiller strygekvartetter af Haydn, Mozart, Dittersdorf og Vanhal. Disse 4 kendte og ukendte komponister spillede sammen i en berømt strygekvartet i 1780ernes Wien. Lørdag d. 4. september kl. 16.00. ”fra Mozart til Wagner” Lisbeth Balslev er en dansk, verdensberømt Wagner-sanger, som vil holde et foredrag om sin utrolige karriere. Lørdag d. 4. september kl. 18:00 ”Operaaften”. Solister fra Trinitatis Kirkes Kor. Fire operasangere og en pianist afslutter koncertsæsonen på Selsø med nogle af de bedste stykker fra operaens verden.

Koncerter

Ingen kommende koncerter

Brug datofilteret for at se tidligere koncerter

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2024 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik