Tilbage til festivaler
Gå til hjemmesideSe alle årgange af I Djurs og Mols (4)
I Djurs og Mols
24. jul. - 31. jul.
Ebeltoft
Finsk Fascination og den Senromantiske Kammermusik 25.-31/7 2024
Velkommen til endnu en festlig musikuge med smægtende følelser og nordiske klange, skønne møder rundt om musikken på de smukke scener i Syddjurs og god energi fra de internationale studerende på Open Strings Masterclass.
Årets Composer-in-residence er Joel Järventausta fra Finland. Den 28-årige komponist har allerede fået opført sine værker internationalt af ensembler som London Symphony Orchestra, Philharmonia Orchestra og Aarhus Symfoniorkester. Hans musik bærer senromantikkens udtrykskraft i sig, men i et moderne tonesprog. Han medvirker på festivalen med en uropførelse af en ny ”Pocket Concerto” skrevet til Niklas Walentin, violin, en strygekvartet og flere mindre værker samt til en talk om finsk musik i forbindelse med den danske førstevisning af filmen ”Echoes of The Universe” om Kaija Saariaho, som bl.a. er filmet på I Djurs og Mols i 2021 og er blevet vist på festivaler verden over.
De senromantiske centraleuropæiske komponister i årene omkring 1900 udforskede espressivitetens grænser indenfor tonalitetens rammer. Jagten efter nye klangfarver og udtryksmuligheder førte i disse år til en mangfoldighed af store orkesterværker og introducerede nye instrumenter i det moderne symfoniorkester. På festivalen i 2024 vil vi gennem en række koncerter fokusere på kammermusikken komponeret i denne periode. Disse ofte oversete perler udgør i et destillat al senromantikkens ekspressivitet.
Som altid på I Djurs og Mols udforskes grænserne for, hvad en kammermusikkoncert kan være. Vi oplever stor interesse fra vores publikum i alle aldre for disse koncerter, der udfordrer eller udvider genrerne. Når den amerikanske digter Peter Gizzi kommer til festivalen, sættes et udvalg af hans digte i musik i en genrebrydende koncert kurateret af cellist og komponist Jakob Kullberg, på Maltfabrikken i Ebeltoft.
Vel mødt til store musikoplevelser i de intime og sommerlige rammer på I djurs og Mols!
Kommende koncerter
Henter koncerter …
Tidligere koncerter
- 31. juli 2024FinalekoncertDråby Kirke, Ebeltoft
- 30. juli 2024JagtJagtens Hus, Rønde
- 30. juli 2024Rudersdal Kammersolister med Jonas Frølund, klarinetTved Kirke, Knebel
- 29. juli 2024Trio Aristos m. Olivia Moss, sopranDråby Kirke, Ebeltoft
- 28. juli 2024Romantisk Strygermusik med Open Strings KammerorkesterHavmøllen, Ebeltoft
- 27. juli 2024DialogMaltfabrikken, Ebeltoft
- 26. juli 2024Åbningskoncert "Pierrot Lunaire”Rosenholm Slot, Hornslet
- 24. juli 2024Gårdkoncert med Open StringsToppen af Ebeltoft, Ebeltoft
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
