Tilbage til festivaler

Copenhagen Baroque Festival 2021

København

Hjertelig velkommen til Copenhagen Baroque Festival 2021 BILLETSALG STARTER 1. JULI VIA BILLETTO. Følg link her på hjemmesiden, eller søg på copenhagenbaroquefestival på www.billetto.dk fra 1.juli. Billetter kan også købes i døren til alle koncerterne, så længe der fortsat er ledige pladser. Nu står endnu en sommer for døren – og dermed endnu en barokfestival! Vi glæder os til Copenhagen Baroque Festival 2021, som i år falder i perioden: 18.-22. august Trinitatis Kirke, Rosenborg Slot og Rundetaarn er igen i år med som faste samarbejdspartnere, og vi er meget taknemmelige over at kunne præsentere musikken i så smukke historiske rammer! Så stort TAK for samarbejdet. Også stort hjerteligt tak til alle frivillige som hjælper undervejs og støtter festivalen og til alle fondene som velvilligt har sikret festivalens gennemførelse. Vi glæder os til i år at kunne præsentere musikken i dens mange forskellige afskygninger – fra musik skrevet til kirkelige handlinger over musikken ved Kong Chr. IVs hof til den muntre folkemusik, som lød fra ølstuerne og de små folkelige kroer. Som noget helt nyt kan man i år lære kortspil fra barokken med de originale regler! Vi har to undervisnings-sessioner og derefter en aften med kortspil og skøn musik i ægte kro-stemning. Og traditionen tro sætter vi fokus på et lidt mindre kendt barokinstrument – i år er valget faldet på barokharpen og den irske harpe, hvorfor man vil kunne høre foredrag om harpen, samt nyde en solo koncert med irsk harpe i løbet af festivalen! Vel mødt til disse festlige kortspilsarrangementer, til foredrag, til vores traditionelle musikgudstjeneste og til alle koncerterne fra onsdag til søndag! God festival!

Koncerter

Ingen kommende koncerter

Brug datofilteret for at se tidligere koncerter

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2024 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik