Tilbage til festivaler

Hvide Sande Masterclass 2021

Hvide Sande

På Hvide Sande Masterclass 2021 bliver der mulighed for at lytte til højt kvalificeret klassisk musik på 9 offentlige koncerter. Musikken spilles af masterclass professorerne og årets fremragende deltagere. Deltagerne på Hvide Sande Masterclass 2021 vil blive udvalgt af masterclass professorerne blandt de absolut største unge klassiske talenter i ind- og udland. Der vil blive sat fokus på det kammermusikalske sammenspil, og professorerne coacher mens de medvirker i ensemblerne, både til prøver og koncerter. Børn og unge bliver inviteret til frit at overvære prøver og koncerter, og der vil være en pædagogisk introduktion for dem og alle øvrige tilhørere. Hvide Sande Masterclass har gennem 15 år slået sit navn fast som et kraftcenter for formidling af, og kendskabet til klassisk musik over for et nyt publikum i Vestjylland. Her forenes oplevelsen af den smukke, barske natur på bedste vis med oplevelserne af klassisk musik på højt nationalt og internationalt plan. Her har unge klassiske talenter fra de danske musikkonservatorier i mødet med andre unge musikere fra hele verden ladet sig inspirere til videre studier gennem personlige venskaber, det kammermusikalske sammenspil og de mange fælles koncerter, som er formidlet gennem ophold og studier hos de fremragende professorer på Hvide Sande Masterclass. Publikum fra hele landet og turister er strømmet til år efter år for at overvære de mange koncerter og den åbne undervisning på Hvide Sande Masterclass. Det er intentionen at fortsætte og styrke dette arbejde gennem afholdelse af Hvide Sande Masterclass – også i 2021. Det er mig en stor glæde at få lov til at byde jer alle velkommen til Hvide Sande Masterclass 2021. Dig, den håbefulde, unge, håndplukkede musiker, som har kæmpet med at indstudere alle de mange, svære værker. Dig, kære professor, som kommer med dine mange års erfaringer fra utallige koncerter og timer med dit instrument. Og selvfølgelig dig, som kommer og oplever musikken i fuld flor i en helt anderledes koncertsal. Jeg håber du vil få en livgivende musikalsk oplevelse, som du med forventning kan komme at (gen)opleve og med glæde se tilbage på. Sigrid Kongshøj-Munch er projektleder på Hvide Sande Masterclass. Hun er født i 1990, uddannet bratschist og violinist, musikformidler og musikpædagog på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun i 2015 færdiggjorde sin kandidateksamen. Hun har spillet adskillige solo-, kammermusik- og orkesterkoncerter, uropførelser, samt lavet indspilninger, TV- og teaterproduktioner. Sigrid spiller i Trio con Spirito. Hun har spillet i DR Symfoniorkester, Det Kongelige Kapel, Copenhagen Phil, Aalborg Symfoniorkester og haft ansættelse som bratschist i Ensemble Storstrøm på en halvårlig kontrakt. Siden august 2018 har hun haft fastansættelse på Tårnby musikskole.

Koncerter

Ingen kommende koncerter

Brug datofilteret for at se tidligere koncerter

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2024 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik