Symfonisk

Del

Adresse

10 Ekvipagemestervej,
1438 København

Beskrivelse

Alexander Vedernikov, dirigent John Kruse, klarinet Den russiske dirigent Alexander Vedernikov og Det Kongelige Kapel opfører værker af Danmarks største komponist i det 20. århundrede, Carl Nielsen. Oplev bl.a. Carl Nielsens banebrydende klarinetkoncert og hans 2. symfoni, De fire temperamenter. Chefdirigent Alexander Vedernikov indleder koncertsæsonen med ouverturen til Webers opera Jægerbruden, for vi er jo i Operaen! Soloklarinettist John Kruse fortolker Carl Nielsens klarinetkoncert, der blev skrevet til Kgl. Kapelmusicus Aage Oxenvad i 1928. For komponisten gik klarinettens udtryksmuligheder fra det blidt pastorale over det djærvt landlige, fra det humoristiske til ren vildskab, og i klarinetkoncerten forenede Nielsen klarinettens blide klang med en hidtil uhørt musikalsk verden. Tilnavnet på Nielsens anden symfoni, De fire temperamenter, henviser til de forskellige personlighedstyper: det koleriske, flegmatiske, melankolske og sangvinske temperament. Ved et besøg på en landsbykro så Nielsen et maleri, der skildrede de fire luner i absurde situationer. Komponisten morede sig over de overdrevne fremstillinger af karaktererne, men indså senere, at maleriet var ren kunstnerisk inspiration, og han omsatte de fire beskrivelser til fire satser i sin Symfoni nr. 2.

Del

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2024 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik