Del
Adresse
10 Ekvipagemestervej,
1438 København
Beskrivelse
Forestillingen er desværre udsat til 2021, da flere udenlandske aktører ikke har mulighed for at rejse til Danmark på grund af Coronakrisen. Ny forestilling bygget over kinesiske skabelsesmyter med solfugle, dæmoner og behårede kæmper. Den 2.400 år gamle Book of Mountains and Seas danner rammen om Ars Nova Copenhagens favntag med en række universelle temaer. Sangere og dukkeførere fremmaner i fællesskab en mytologisk verden, og myternes temaer fortolkes i fire tableauer med visuelle og musikalske midler. Den kinesiske komponist Huang Ruo er blevet kaldt ‘en af verdens førende unge komponister’ og har blandt andet været ‘composer in residence’ i Concertgebouw i Amsterdam. Basil Twist er tredje generations dukkefører, men arbejder i sine meget roste forestillinger også med talrige andre medier, blandt andet manipulation af silkestoffer. Støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden og A.P. Møller Fonden. Produktion i København: Ars Nova Copenhagen og Beth Morrison Projects. Turnerer efterfølgende til blandt andet Hong Kong, USA, Canada og Holland.