Del
Adresse
13 Ørestads Boulevard,
2300 København
Beskrivelse
Program: Beethoven - Missa solemnis Fabio Luisi, dirigent Beethovens 250-års fejring afsluttes med et enestående værk, hvor Beethoven priser selve livet: Missa solemnis. Overjordisk smuk og visionær musik, som her kan opleves med DR Koncertkoret, DR Symfoniorkestret, fire udsøgte sangsolister og chefdirigent Fabio Luisi på podiet. Den store fejring af Beethovens 250-år afrundes på hans dåbsdag, 17. december. Hans fødselsdato er nemlig ikke kendt. Og afslutningen sker med Beethovens største koncertværk overhovedet: Missa Solemnis, der er skrevet for kor, orkester og fire sangsolister. Missa Solemnis er komponeret over den latinske tekst, der bruges ved katolske gudstjenester. Beethoven var født i en katolsk familie, men var ikke religiøs i traditionel forstand. Hans storslåede Missa Solemnis er da heller ikke på nogen måde gudstjenestemusik, men et koncertværk til en åndfuld, universel tekst. Beethoven skabte her, sent i sit liv, en vision om livets under. En taksigelse af selve det at være til. Det er blændende smukt og samtidig renfærdigt klassisk. For chefdirigent Fabio Luisi er der ingen tvivl: ”Missa Solemnis er et af de mest spirituelle musikværker, der nogensinde er skrevet.”