Unsuk Chin IV - ATHELAS SINFONIETTA & ESBJERG ENSEMBLE
Om koncerten
Billetten dækker også koncerten "Salvatore Sciarrino III" kl. 21.30. OBS: Bemærk at festivalrabatkortet ikke dækker koncerter i Den Sorte Diamant. Gadekunst er sjældent noget, man forbinder med musik for klassiske ensembler. Måske gør det samme sig gældende for elektroniske virkemidler: Det er stadig noget, der har en vis afstand til idéen om det klassiske. Men en af grundene til, at Unsuk Chin i år modtager Léonie Sonnings Musikpris, er netop, at hun formår at flette mange forskellige verdner sammen i sin musik. Allegro ma non troppo har trods sin traditionelle titel er et elektroakustisk værk for slagtøj og bånd. Her har Chin forsøgt at skabe et hybridinstrument, hvor slagtøjsspilleren møder sit eget spøgelse i form af manipulerede optagelser af konkrete lyde som silkepapir, klokkeslag og vanddråber. Virkeligheden gør også sin entre i Graffiti, som oprindeligt er skrevet til Los Angeles Philharmonic. Chin bringer gadekunsten og dens karakter af protest ind i en musik, der springer mellem det primitive og det raffinerede. Mellem gennemsigtighed og kompleksitet. Og med en spænding, der afspejler graffitikulturens balancegang mellem det frigørende og det lyssky. Kombinationen af akustiske og elektroniske elementer når et højdepunkt i ensembleværket Xi. Titlen kan oversættes med ”kerne”, og deraf følger selve værkets idé: fem sektioner, der udspringer af hver sit musikalske atom og den elektroniske manipulation af dette udgangspunkt. Musikken begynder som et åndedræt, men udvikler sig til komplekse, krystalliske teksturer, inden den vender tilbage til kernen igen. Program Unsuk Chin: Allegro ma non troppo (1994/98) Unsuk Chin: Xi (1998) Unsuk Chin: Graffiti (2012-13) --- Koncerten er del af Léonie Sonnings Musikfond prisuddeling 2021. Koncerten præsenteres i samarbejde med Athelas Sinfonietta og Esbjerg Ensemble, Léonie Sonnings Musikfond og Den Sorte Diamant - Det Kongelige Bibliotek.
Program
Medvirkende
KLANG 2021 - Copenhagen Avantgarde Music Festival
Lige siden begyndelsen har KLANG Festival fejret den nye musik i den tidlige sommervarme. Meget var anderledes i 2020, det gjaldt også for vores festival, som vi var nødt til at flytte til november på grund af covid-19. Trods begrænsninger lykkedes det alligevel at afvikle KLANG i trygge rammer, og ...
Se KLANG 2021 - Copenhagen Avantgarde Music Festival
Athelas Sinfonietta Copenhagen
- Pierre-André Valade
Spillestedet: Den Sorte Diamant - Dronningesalen

Dronningesalen i Den Sorte Diamant er opkaldt efter Danmarks Dronning Margrethe II. Salen er en af Danmarks smukkeste konference- og koncertsale, og både Hillary Clinton, Kofi Annan, Michael Palin og Salman Rushdie har stået på scenen. Og måske dig næste gang? Med plads til 600 gæster er ...
Se alle koncerter på Den Sorte Diamant - DronningesalenFlere koncerter i nærheden
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.

