27. aug.
19:30 | 2021
Augustenborg Slotskirke
Augustenborg
27. aug.
19:30 | 2021
Augustenborg Slotskirke
Augustenborg
Del
Adresse
In Memoriam Josquin - renæssancekoncert
Musica Cœlestis
Beskrivelse
Josquin Deprez, franko-flamsk komponist født i det nordlige Frankrig i 1450, er en af renæssancens allerstørste komponister. 27. august 2021 er det præcis 500 år siden Josquin døde. Den dag vil det nystartede ensemble Musica Caelestis bruge til at starte en fejring af Josquin med en række af hans bedste gejstlige og verdslige værker , for derefter at turnére i Danmark for at udbrede kendskabet til den store komponist. Josquin videreudviklede og perfektionerede renæssancens polyfone stil; han arbejdede som én af de første komponister med kerne-motiver i sine polyfone værker og var central i harmonikkens bevægelse fra modalitet mod tonalitet. Tillige var han en pioner i den mere tekstnære madrigalstil. Koncerten centrerer sig om messen ”Missa Ave Maris Stella”, skrevet for 4 stemmer. Messen er bygget over den katolske kirkes kendte, gregoriansk hymne af samme navn (dansk: ”Hil dig, havets stjerne”), og citater fra hymnen fletter sig elegant ind overalt i den polyfone vokalmusik. Mellem messeledene opfører ensemblet udvalgte motetter, bl.a. “Illibiata Dei Virgo” i hvis digt Josquin anakrostisk har stavet sit navn! Koncerten rundes af med både melankolske og festlige, verdslige chansonner og såkaldte ”frotollaer”. De 5 sangere er alle konservatorieuddannelse og optræder til daglig i mange forskellige sammenhænge, bla.: Copenhagen Soloists, KoncertKoret, Ars Nova, Den Kongelige Opera, Vokalgruppen Magt, DR Musica Ficta, Balthasar-Neumann-Chor, Det Norske Solistkor og Opera Hedeland. Alle optræder de også ved et væld af freelancekoncerter rundt om i landet både som solister og ensemblesangere. Medvirkende: Anna Wierød, sopran Nanna Varmer Ipsen, alt Kristoffer Emil Appel, tenor Kenneth Reid, tenor Mads Andersen, bas. Koncerten finder sted i den smukke Augustenborg Slotskirke. Gratis entré
Del
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
