Del
Adresse
9 Kongens Nytorv,
1050 København K
Beskrivelse
Copenhagen Phil hopper igen i orkestergraven for at spille musikken til Den Jyske Operas forestillinger. Denne gang Verdis eminente og udødelige Aida. Ingen anden opera er så meget synonym med italiensk opera, som Giuseppe Verdis episke fortælling om den etiopiske prinsesse Aida og hendes kærlighed til sin egyptiske fangevogter Radamès. Siden urpremieren i 1871 i det dengang nye Khedivial Operahus i Kairo er publikum i generationer verden over blevet bevæget af de umulige elskendes tragiske skæbne i Aida og har ladet sig overvælde af storheden i Verdis mesterlige partitur. Alt sammen til trods for, at det intime og gribende kammerspil af og til i forskellige opsætninger forsvinder mellem elefanter, pyramider og den legendariske Triumfmarch. Det er første gang, Den Jyske Opera opsætter Aida.