Symfonisk
Vokal

Del

Adresse

1 Julius Thomsens Gade,
1974 Frederiksberg

Beskrivelse

Det blot 30-årige dansk-franske sopran­stjerne­skud Elsa Dreisig modtog Kronprinsparrets Kulturpris i 2019. Hun er i en alder af kun 30 år blevet et etableret navn på den internationale operascene – og i koncertsalene hos verdens førende orkestre. Elsa Dreisigs familie nærmest bugner af sopraner. Hendes mor er sanger, og hendes moster er danske Elsebeth Dreisig, som også har en datter i gang med en sanger­ud­dan­nelse. Elsa Dreisig er gennem de seneste fem år blevet et verdensnavn, ikke mindst takket være en 1. plads i Plácido Domin­gos Operalia-konkurrence i 2016. Men alle­rede inden da havde branchen fået øje på det store soprantalent, som fra 2015 og to år frem var medlem af Young Artists program­met ved Daniel Barenboims Staatsoper i Berlin, hvor hun senere blev fast medlem af solistensemblet. I 2018 skrev hun en eksklu­siv pladekontrakt med franske Erato, og nu er karrieren solidt på skinner med masser af planer for de kommende sæsoner. Sammen med dirigenten Marc Albrecht byder Elsa Dreisig på musik af Ravel og Richard Strauss – værker, der kræver suveræn kontrol over stemme og udtryk, klokke-ren intonation – og enorm omhu i balancen mellem klang og teksttydelighed. Præcis de kvaliteter, der sammen med en gennemført musikalitet er Elsa Dreisigs varemærker. Og Albrecht byder også, sammen med Copenhagen Phil, på orkester­musik af både Ravel og Beethoven – en bonus, det er svært at sige nej til, ikke sandt?

Del

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2025 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik