Del
Adresse
August Bournonvilles Passage 5,
1055 København
Musikkorpset og Giordano
Den Kongelige Livgardes Musikkorps
Beskrivelse
Dirigent: Giordano Bellincampi Solister: Stanley West, kornet og Steffen Mærsk, euphonium Ved denne koncert er historien og traditionerne i højsædet, og vi prøver at give indtryk af typiske koncertsituationer for musikkorpset. Første del af koncerten beskæftiger sig med det traditionelle koncertrepertoire, som det typisk ville have set ud for 100-150 år siden. Måske til en udendørs koncert, men den kunne også være spillet i en koncertsal. Solisterne er fra egne rækker, og værkerne er en blanding af datidens toner. Der er kendte numre fra de operaer og balletter, der var oppe i tiden, transskriptioner fra det symfoniske repertoire og et solistværk, der godt kunne værre skrevet til en af musikkorpsets blæsere på den tid. Koncertens anden del viser musikken til et typisk taffel hos Hendes Majestæt Dronningen. Der spilles musik til indgangen, under de 4 retter mad samt udgangsmusik. Musikken tager gerne udgangspunkt i det samme repertoire, som vi spillede i koncertens første del, men bevæger sig som regel frem i tid og slutter ofte af med et mere rytmisk værk under desserten. Da Hendes Majestæt Dronningen har en forkærlighed for H.C. Lumbyes musik, vil der ofte være et eller flere værker af ham. Med Giordano Bellincampi i spidsen håber vi at give et indtryk af musikkorpsets virke i både datid og nutid.
Del
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
