De fire årstider af Vivaldi
Om koncerten
Musik som er kendt af millioner og for mange næsten definitionen på klassisk musik. Concerto Copenhagen præsenterer en sommerturné med De fire årstider af Vivaldi! Le quattro stagioni, de fire violinkoncerter der skildrer årets gang i Italien, er Vivaldis uden sammenligning mest berømte og mest spillede værker. Mange kan nynne med uden nødvendigvis at vide, hvad det er – og for flere er det næsten definitionen på hvad klassisk musik er. De fire Årstider er ikke blot vellyd og opfindelsesevne, her er masser af fantasi, farverigdom, kontraster og følelsesudtryk. Det er som om, at vi alle kan mærke vinterkulden eller sommerheden, høre stormen med dens tordenbrag, sanse knitrende is eller summende fluer, være med i jagt og dans eller sygne hen i fredfyldt sløvhed. De fire koncerter er Vivaldi i koncentrat, men Vivaldi er mere end bare årstiderne. Concerto Copenhagen har derfor sammensat et program, hvor Vivaldis all time hit bliver perspektiveret af anden musik Vivaldi komponerede på samme tid. MEDVIRKENDE Fredrik From - musikalsk ledelse Concerto Copenhagen PROGRAM Vivaldi: La Senna festegigiante, Sinfonia, RV 693 Koncert for Violin ’La primaver’, RV 269; Op. 8 Nr. 1 Koncert for Strygere i D-minor ‘Madrigalesco’, RV 129 Koncert for Violin ‘L’estate’, RV 315; Op. 8 Nr. 2 ---- Koncert for Violin ‘L’autumno’, RV 293; Op. 8 nr. 3 L’Olimpiade, Sinfonia, RV 725 Koncert for Violin ’L’inverno’, RV 297; Op. 8. nr. 4
Program
Medvirkende
Sorø Internationale Musikfestival
Velkommen til sæson 2023 05. Juli - 03.September Vi byder på 11 klassiske koncerter byder vi på i år, primært afholdt i Sorø Klosterkirke, men også Løvehavehus, Sorø Akademi og Sorø Bådfart danner ramme om musikken.
Se Sorø Internationale Musikfestival- Fredrik From
LYT TIL MUSIK AF KONCERTENS KOMPONISTER
Opret en gratis Live Klassisk bruger for at lytte
Spillestedet: Sorø Klosterkirke
Sorø Klosterkirke ligger i Sorø og er bygget som en gravkirke for Hvideslægten. Den mest berømte af Hviderne, biskop Absalon, indkaldte cisterciensermunke fra Esrum Kloster i 1161 til at bygge kirken og klosteret. Munkene byggede i den tids nye materiale, teglsten. Den stod færdig, da Absalon døde ...
Se alle koncerter på Sorø KlosterkirkeFlere koncerter i nærheden
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
