Concerto Copenhagen
Concerto Copenhagen har siden de første koncerter i 1991 udviklet sig til at være Skandinaviens førende orkester inden for den tidlige musik – barokken, klassikken og den tidlige romantik. Med kunstnerisk leder, dirigent og cembalist Lars Ulrik Mortensen i spidsen er CoCo blevet identisk med en særlig metodisk tilgang til arbejdet med det historiske materiale. CoCo forener kunstnerisk autenticitet og innovation – gennem originale og kompromisløse fortolkninger får musikken nyt liv og fornyet relevans for et moderne publikum. Siden 1999 har samarbejdet mellem CoCo og Lars Ulrik Mortensen ført til en spændende kunstnerisk og musikalsk rejse – værdsat og rost af publikum og kritikere verden over. Med et unikt repertoire, der kombinerer velkendt europæisk musik med mindre kendte værker af skandinavisk oprindelse samt ny musik, markerer CoCo sit 30-års jubilæum i 2021. Foto: LEES foto
Koncerter
Ingen kommende koncerter
Brug datofilteret for at se tidligere koncerter