Rudersdal Sommerkoncerter

Med musikken på udflugt

Tirsdag 15. august 2023, 17:00Kriminalforsorgens Gymnastiksal, Birkerød

Om koncerten

Koncert – gåtur og sandwich – koncert. Festivalens motto er Smuk musik – smukke steder. Det lever Ebberød i den grad op til, placeret midt i Rude Skov. Men der er en dyster historie bag bygningerne, der husede et af de sorteste kapitler i åndssvageforsorgens historie. Dagen byder på hele to koncerter afbrudt af en guided tur i området med Anders Bank Lodahl fra Rudersdal Museer. Billetten giver adgang til alle tre arrangementer og inkluderer også en sandwich. Kl. 17-18 spiller Rudersdal Kammersolister strygekvartetter af Kanding og My Beautiful Decay 1973. Det er suggestiv musik, som leder tankerne hen på de smukke landskaber, skove og enge. Kl. 18-19.15 Gåtur (ca. 45 min.) med Anders Bank Lodahl, herefter sandwich og drinks Kl. 19.30-20.30 optræder sopranen Ly Tran og Rudersdal Kammersolister sammen i Rued Langgaards romantiske I blomstringstiden og et nyt værk af den herboende japanske komponist Aya Yoshida. Kammersolisterne spiller også Schuberts Allegro i B-dur for strygetrio og Auerbachs strygekvartet Frozen Dreams, hvor man tydligt hører iskrystallerne og det ensomme vinterlandskab. Ly Tran er uddannet sanger ved Syddansk Musikkonservatorium og i Berlin. Hun er en innovativ kunstner og har bl.a. brugt sin baggrund som vietnamesisk bådflygtning i et projekt, hvor hun forenede vietnamesiske vuggeviser med vestlig musik.

Program

Medvirkende

Rudersdal Sommerkoncerter
Festival

Rudersdal Sommerkoncerter

Rudersdal Sommerkoncerter byder hvert år i august på 10 koncerter i det naturskønne Rudersdal nord for København. Koncerterne spilles af danske og udenlandske kunstnere, der både er virtuose på deres instrument og har et personligt og originalt bud på repertoire og koncertform. Repertoiret byder ...

Se Rudersdal Sommerkoncerter
Rudersdal Kammersolister
Ensemble

Rudersdal Kammersolister

Kammermusikgruppe · København
Se Rudersdal Kammersolister
Musikere
  • Ly Tran
Flere klassiske koncerter i Nordsjælland

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.