Tilbage til ensembler
Gå til hjemmeside
Rudersdal Kammersolister
Rudersdal Kammersolister blev dannet i 2018 på opfordring af den verdensberømte amerikansk-russiske komponist og pianist Lera Auerbach. Hun gæstede festivalen Rudersdal Sommerkoncerter i 2017 og så, at et fleksibelt ensemble bestående af dedikerede kammermusikere ville kunne løfte festivalen.
Allerede året efter var Rudersdal Kammersolister en realitet, og ensemblet fik mulighed for at samarbejde med den legendariske komponist Giya Kancheli, der udtalte: ”Rudersdal Chamber Players is an outstanding ensemble. All members are first class instrumentalists with a responsive attitude and a deep understanding of the musical material. This is the chamber music making at very high level.”
Rudersdal Kammersolister har en klaverkvartet som base, men der er flere musikere tilknyttet, og de optræder i mange forskellige konstellationer: strygetrio, klavertrio, fløjtekvartet, klarinetkvintet, klaverkvintet mv.
Det åbner mulighed for et meget bredt repertoire, og ensemblet kan tilpasse sig mange forskellige steder, store som små og med og uden flygel.
Repertoiret dækker en lang række af de store klassikere: Mozart, Brahms, Schumann og Dvorak m.fl. samt både sjældnere hørte værker og ny musik. Rudersdal Kammersolister har uropført adskillige værker skrevet til ensemblet af komponister fra USA, Rusland, Danmark og Sverige. Ensemblet arbejder jævnligt med tværfaglige projekter og temakoncerter, hvor musikken forenes med andre kunstformer og videnskab. Samarbejdspartnere tæller bl.a....
Læs mere >
Koncerter
Ingen kommende koncerter
Brug datofilteret for at se tidligere koncerter
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
