En rejse i vand - Birkerød

Onsdag 13. december 2023, 19:30Juhl-Sørensen A/S, København

Om koncerten

Kom på dybt vand med Rudersdal Kammersolister til den spændende temakoncert ”En rejse i vand” d. 13.12. kl. 19.30 i Juhl Sørensens koncertsal på Brofogedvej i København NV. Temaet for koncerten er elementet VAND, og det illustreres fra to meget forskellige vinkler med både ny og gammel musik. Man kan opleve Schuberts udødelige klassiker ”Forellekvintetten”, hvor han bruger sin egen lied ”Die Forelle” som tema. Den handler om en ørred, der bliver narret og fanget af en snedig fisker –under overfladen en moralsk advarsel til unge kvinder om at tage sig i agt for de unge mænd! Kvintetten er for klaver, violin, bratsch, cello og kontrabas, og bassen bliver spillet af det unge stortalent Astor Cortabarria, der netop har vundet en stilling i DR-Symfoniorkestret. En helt anden side af havet vises med ”Myriader af tabte minder” for sopran og strygekvartet af den unge japanske komponist Aya Yoshida. Værket er skrevet til sopranen Ly Tran og bygger på hendes baggrund som vietnamesisk bådflygtning. Hun kom til Danmark som 6-årig, men har ingen minder om flugten og de syv døgn på havet. Gennem samtaler med sin familie og de vuggesange, hendes mor sang for hende, har hun forsøgt at vække minderne til live. Ved koncerten vil hun fortælle sin historie og om at bruge sin helt personlige fortælling i musikken. Rudersdal Kammersolister blev dannet i 2017 og blev hurtigt et af Danmarks mest efterspurgte kammerensembler med ca. 30 årlige koncerter. De har givet koncerter i Tyskland, Polen, Norge, Sverige og Rusland (før krigen), og herhjemme har de bl.a. kunnet høres på Louisiana og Statens Museum for Kunst. I 2022 udgav de deres første album og fik fornemme anmeldelser internationalt, inkl. de eftertragtede 5 stjerner i BBC Music Magazine.

Program

Medvirkende

Rudersdal Kammersolister
Ensemble

Rudersdal Kammersolister

Kammermusikgruppe · København
Se Rudersdal Kammersolister

LYT TIL MUSIK AF KONCERTENS KOMPONISTER

Opret en gratis Live Klassisk bruger for at lytte

Flere klassiske koncerter i København

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.