VokalSolo/duo
Stjernestunder Festival

Andrè Schuen synger Brahms og Mahler

Andrè Schuen, baryton , Daniel Heide, klaver
Onsdag 21. august 2024, 20:00Tivoli - Glassalen, København

Om koncerten

Andrè Schuen synger Brahms og Mahler "En stemme af 24 karats guld" skrev Politikens anmelder i sommers, da han hørte den italienske baryton Andrè Schuen under Salzburger Festspiele. Nu kommer han til Tivoli med sine berømte fortolkninger af ’den klassiske lied’, som ligeledes har høstet sprudlende superlativer fra begejstrede anmeldere, hvor fortolkningerne både er blevet kaldt "intelligente" og "følsomme". Når han synger, bliver hver og en af de små sange til mesterværker. Med sig bringer han sin faste makker pianisten Daniel Heide. Koncerten begynder med Brahms Vier Ernste Gesänge - Fire Alvorlige Sange - som er de smukkeste refleksioner over døden, kærligheden og livet. Sangene har tekst fra Bibelen og udgør Brahms næstsidste værk. Han var mærket af sorgen over venners død, især tabet af komponistkollegaen Clara Schumann, som han var livslangt forelsket i. De tre første sange beskriver døden og det, der kommer efter. Heldigvis slutter vi i lysere toner med den sidste sang, der er en hyldest til kærligheden. Dernæst synger Andrè Schuen en række af sange af Gustav Mahler. Des Knaben Wunderhorn er en samling små folkeviser og digte, der handler om menneskers liv på jorden på godt og ondt. Her er både yndige bondepiger, stolte soldater og brusende floder. Mahler har sat dem i musik med både vid, ironi og stor loyalitet over den enkle folklore. Barytonen Andrè Schuen er den helt rigtige til at synge disse vidunderlige sange. Han har nemlig fået folkemusikken ind i blodet fra helt lille. Han er vokset op i en sydtyrolsk familie på den italienske side af alperne, hvor sproget er ladinsk, men han taler selvfølgelig også både italiensk og tysk. Andrè Schuen trådte sine musikalske barnesko i familieensemblet, der spillede den traditionelle ladinske tyrolermusik. Andrè både sang og spillede cello i ensemblet med to søstre og forældre, der alle spillede og sang. Celloen blev dog lagt på hylden, da det viste sig, at Andrè Schuens sangtalent kunne udvikles, og i dag har han en strålende karriere som klassisk sanger, både inden for opera og især lied, som vi skal høre ved koncerten her. Andrè Schuen har specialiseret sig i lieden, som han dyrker intenst sammen med pianisten Daniel Heide. Andrè Schuen har allerede udgivet flere albums med lieder på det berømte pladeselskab Deutsche Grammophon. Solister: Andrè Schuen, baryton Daniel Heide, klaver Program: Johannes Brahms (1833 – 1897): Vier ernste Gesänge, op 121(1896): Denn es gehet dem Menschen Ich wandte mich  O Tod, o Tod, wie bitter bist du Wenn ich mit Menschen  Gustav Mahler (1860 – 1911):  Rheinlegendchen (1893) Wo die schönen Trompeten (1898) Lied des Verfolgten im Turm (1898) Zu Straßburg auf der Schanz (1906)   Urlicht (1892) Johannes Brahms (1833 – 1897): Geheimnis, op. 71 nr. 3 (1871) Verzagen, op. 72 nr. 4 (1876-1877) Auf dem Kirchhofe, op. 105 nr. 4 (1888) Lerchengesang, op. 70 nr. 2 (1875-1877) Wie bist du meine Königin, op, 32 nr. 9 (1864) Mondenschein, op. 85 nr. 2 (1878-1882) Entführung, op. 97 nr. 3 (1885)

Program

Medvirkende

Stjernestunder Festival
Festival

Stjernestunder Festival

København

Det er med stolthed, at vi i august igen kan præsentere et tætpakket festivalprogram med klassisk musik i Tivoli. Stjernestunder Festival skal forstås helt bogstaveligt, for programmet er fyldt med en perlerække af klassiske verdensstjerner. Gå ikke glip af en enestående mulighed for at opleve ...

Se Stjernestunder Festival
Musikere
  • Andrè Schuenbaryton
  • Daniel Heideklaver

Spillestedet: Tivoli - Glassalen

Tivoli - Glassalen

Glassalen i Tivoli er en koncertsal og teaterbygning i Tivoli. Den er oprindeligt fra 1863, men nedbrændte helt ved schalburgtagen i 1944. Glassalens arkitektoniske særpræg og specielle atmosfære er skabt af Poul Henningsen, der genopførte Glassalen i 1946. Efter 1902 er den blevet brugt til ...

Se alle koncerter på Tivoli - Glassalen

Flere koncerter i nærheden

Flere klassiske koncerter i København

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.