Solo/duoKirkemusik
Helleruplund Orgelfestival

Interstellar

Roger Sayer organist
Søndag 29. september 2024, 16:00Helleruplund Kirke, Hellerup

Om koncerten

Gratis adgang Da Christopher Nolan i 2014 skrev og instruerede sin storfilm “Interstellar”, var det den prisvindende filmkomponist Hans Zimmer, som blev spurgt om at komponere musikken. Zimmers vision for filmmusikken var at inddrage et religiøst element i form af kirkeorglet. I filmen er en plantesygdom i færd med at ødelægge verdens landbrug og atmosfære og tidligere NASA-pilot, Cooper, får tilbuddet om at deltage i en opgave, hvor mandskabet skal lede efter nye beboelige verdener. Her får man en fornemmelse af universets ufattelige størrelse og det er Zimmers minimalistiske musik med til at fremhæve. Roger Sayer, som på det tidspunkt var organist ved Temple Church i London, blev kontaktet af Zimmer og var med til at udvikle orgeldelen af lydsporet, som også blev indspillet i Temple Church. Siden da har Roger Sayer spillet et utal af koncerter, hvor han har præsenteret “Interstellar” suiten. Roger Sayer er en af de mest fremtrædende organister og kordirigenter i England. Som ung var han “organ scholar” ved St. Paul's Cathedral og i 1989 prisvinder ved den anerkendte St. Albans Internationale Orgelkonkurrence. Efter studier ved Royal College of Music har han konstant været efterspurgt både som orgelsolist og akkompagnatør og har spillet koncerter i det meste af verden. Roger Sayer har for nyligt indspillet alle Rheinbergers orgelsonater samt Louis Viernes seks orgelsymfonier. Disse indspilninger har været hyldet af anmelderne. Udover det klassiske repertoire har Sayer indspillet soundtracket til et Sony-videospil, samarbejdet med jazzsaxofonisten Mark Lockheart og komponisten John Ashton Thomas i albummet "Salvator Mundi”. Et af højdepunkterne i Roger Sayers musikalske karriere var opgaven som orgelsolist i Hans Zimmers Oscar-nominerede partitur til filmen “Interstellar”.

Program

Medvirkende

Helleruplund Orgelfestival
Festival

Helleruplund Orgelfestival

Hellerup

Helleruplund Kirke er en musik kirke. Det betyder, at vi i årets løb har mange forskellige koncerte i vores kirkerum. Både korskoncerter og orgelkoncerter men også andre instrumenter og musikere kommer på besøg, ligesom vi også har haft stumfilmsvisninger med livemusik til.

Se Helleruplund Orgelfestival
Musikere
  • Roger Sayer organist
Flere klassiske koncerter i Hovedstaden

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.