Større ensembler
Symfonisk

Del

Adresse

9 Claus Bergs Gade,
5000 Odense

Beskrivelse

Odense Symfoniorkester: Griegs Klaverkoncert og DvorÁks 9. Symfoni Dirigent: Ustina Dubitsky. Solist: Håvard Gimse, klaver. E. Grieg: Klaverkoncert. A. Dvo?ák: Symfoni nr. 9, Fra den nye verden. Koncerten varer cirka 2 time og 10 minutter inkl. pause (Gratis koncertintroduktion kl. 18.00). Hvis du er nysgerrig på klassisk musik, er denne koncert det helt perfekte sted at starte, når Odense Symfoniorkester i én og samme koncert blænder op to af den klassiske musiks allerstørste hits. Griegs ikoniske klaverkoncert tårner sig op i den lille nordmands produktion som et fjeld af vellyd og gode melodier, der afspejler hans kærlighed til naturen og længsel mod hjemlandet; den er skrevet i Søllerød i flade Danmark, men emmer af norske vidder, granit og musikalsk myseost, og nordens mestermelodiker viser her sit fulde potentiale allerede fra den første, splintrende a-mol-akkord, som er kendt langt uden for den klassiske musiks rammer. Også Dvo?ák længes hjem i det musikalske mesterværk af en symfoni, der er kendt under titlen "Fra den nye verden" - for han skrev den under sit 3 år lange ophold i New York, langt fra sit elskede Böhmen, og hjemvéen har i dén grad åbnet for de musikalske sluser i en symfoni, der tager publikum med storm, hver gang den opføres live. Den er inderlig, dramatisk, overvældende og næsten filmisk i sit tonesprog. Foruden i 2. satsen at indeholde den måske smukkeste melodi, der nogensinde er komponeret, er den 9. symfoni med sin klare struktur og overflod af ørehængere så lyttevenlig, at den er det oplagte sted at starte, hvis du er ny i den klassiske verden. Er du til gode melodier, så må du ikke misse denne koncert. Entré: 295-395 kr + evt. gebyr

Del

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2025 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik