Passionskoncert
Om koncerten
"Passion a cappella" eller "Se, vi går nu op til Jerusalem" Sokkelund Sangkor, dirigent Morten Schuldt-Jensen. Gratis adgang Mange komponister har ladet sig inspirere af evangeliernes beretning om det dramatiske hændelsesforløb i tiden op til påske, og fx Bach har jo skrevet sine passioner baseret direkte på disse beskrivelser. Sokkelund Sangkor har i overensstemmelse med denne passions-tanke i en årrække lavet specielle a cappella koncerter i ugen før påske, hvor ideen især er den tekstlige sammenhæng mellem enkeltstående korsatser – "set" og tonesat af forskellige komponister. Efter en indledning følger vi det tidsmæssige forløb i passionsberetningen fra Palmesøndag (profetien og perspektivet) og hændelserne i Tempelgården, over den sidste nadver, Gethsemane og pågribelsen Skærtorsdag til Langfredag (rettergang, Via Dolorosa, korsfæstelsen, solformørkelsen og Jesu død). Vi går kort forbi nogle steder og standser op i længere tid på andre. I alt 11 komponister fra barokken til i dag – fx Bach, Mendelssohn, Poulenc og Nystedt. Da mange af værkerne er på latin eller med anden ikke-dansk tekst, har programmet en dansk oversættelse, og der gives en kort “lytte-anvisning” før hvert afsnit for at sikre publikum det størst mulige musikalske og tekstligt/dramatiske udbytte af værkerne og deres sammenhæng.
Program
Medvirkende
- Sokkelund Sangko
- dirigent Morten Schuldt-Jensen
Spillestedet: Bagsværd Kirke
Flere koncerter i nærheden
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
