MOZARTS GRAN PARTITA
Om koncerten
”Dette var ikke en dresseret abes værk. Dette var musik, som jeg aldrig havde hørt før” sådan siger den fiktive udgave af Antonio Salieri, da han første gang får lov til at opleve Mozarts Gran Partita i Miloš Formans berømte film Amadeus. Han beskriver den pulserende rytme i bassen og bassethornene, der starter 3. sats, og så… pludselig … sætter oboen ind; glasklart og yndefuldt elegant med en melodi, der svæver hen over de andre instrumenter, inden klarinetten gnidningsløst overtager med sin sødme og varme. Gran Partita er et stort og elsket kammermusikværk af Mozart med hele 13 musikere, og værket er omgivet af mange teorier i forhold til dets tilblivelse, dets titel og dets besætning. Sammen med Det Kongelige Kapels solooboist, Henrik Goldschmidt, åbner vi værkets fantastiske syv satser for publikum og sætter ord på Mozarts genistreger.
Program
Medvirkende
- solooboistHenrik Goldschmidt
Spillestedet: Middelfart Kirke
Flere koncerter i nærheden
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.

