Solo/duoKammermusik
Silkeborg Classic Concerts

Emil Gryesten

Emil Gryesten
Mandag 4. august 2025, 19:30Jysk Musikteater, Silkeborg

Om koncerten

Pianisten Emil Gryesten er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og ved Sibelius-akademiet i Helsinki, med videre studier bl.a. ved Como International Piano Academy i Italien. Emil Gryesten har modtaget priser ved en lang række danske og internationale konkurrencer for unge pianister, bl.a. vandt han som 15-årig førstepris ved Steinway-konkurrencen i Hamburg samt guldmedalje ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence i København. I 2010 vandt han både førstepris og Publikums Pris ved Nordisk Pianistkonkurrence på Nyborg Slot. Under sin tid som studerende ved Sibelius-akademiet vandt han desuden førstepris ved Finlands nationale klaverkonkurrence i Jyväskylä i 2010, og han modtog ligeledes førsteprisen ved Blüthner Pianistkonkurrencen i Malmö i 2006. Emil spillede sin første solo-recital som 15-årig og har siden da haft en aktiv koncertkarriere både som solist og som kammermusiker. Han debuterede som solist med orkester som 16-årig, med Aarhus Symfoniorkester. Han har optrådt ved klassiske musikfestivaler såsom Copenhagen Summer Festival, Aarhus Piano Festival, Hindsgavl Festival, Espoo Piano Festival og Kuhmo Kammermusikfestival i Finland, Blüthner Classics i Leipzig, International Piano Association Switzerlands koncertserie i Lugano, og koncertserien “Piano, mon amour” i Paris. I 2018 spillede han debutkoncert i Carnegie Hall Weill-salen i New York. Han har lavet talrige produktioner for DR-P2 og den finske radio YLE, både studieoptagelser og liveindspilninger, samt en række cd-indspilninger for pladeselskaberne Danacord, Dacapo og Classico. Emil er ansat som adjunkt ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han underviser i klaver og kammermusik.

Medvirkende

Silkeborg Classic Concerts
Festival

Silkeborg Classic Concerts

Silkeborg

Silkeborg Classic Concerts er en ambitiøs musikforening, der har til formål at give publikum klassiske musikoplevelser af høj kvalitet i lokalområdet, primært indenfor klassisk kammermusik. Det sker ved afholdelse af koncerter med et bredt og varieret repertoire – gerne med nye og modige vinkler og ...

Se Silkeborg Classic Concerts
Musikere
  • Emil Gryesten
Flere klassiske koncerter i Silkeborg

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.