Større ensemblerMed musikstuderende

Nordisk Lys

Onsdag 6. august 2025, 19:30Engelsholm Slot, Bredsten

Om koncerten

Lyden af midsommer, lyden af kærlighed, lyden af svundne tider. Oplev det nordiske lys i musikken, når DUEN og gæstende unge musikere fra Norden samles til koncert på Engelsholm Højskole. Under ledelse af Morten Ryelund spiller de værker af bl.a. Grieg, Sibelius og Carl Nielsen. DUEN – Det Danske Ungdomsensemble – er et ungdomsensemble, der forbinder musikalsk kvalitet med menneskelig fordybelse og formidling i øjenhøjde. Ensemblet har gennem de seneste 13 år udviklet sig til en vigtig del af det danske koncertliv og et højt respekteret talentudviklingsforum, der er kendt for en særlig spillestil og pædagogik. DUEN består af unge, talentfulde klassiske musikere i alderen 17-27 år udvalgt fra hele landet. Det musikalske tema for denne koncert er NORDISK LYS. Programmet vil bestå af bl.a. Edvard Grieg: Suite fra Holbergs tid Jean Sibelius: Rakastava Carl Nielsen: Ved en ung kunstners båre Gennem hele DUENs levetid har Morten Ryelund stået i spidsen som kunstnerisk leder og dirigent. Han er uddannet dirigent i Skt. Petersborg 1997-2001 og violinist-uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Morten har siden debuten med Sønderjyllands Symfoniorkester i 1996 dirigeret en lang række professionelle orkestre og ensembler. Desuden har han lang og omfattende erfaring i at arbejde med unge musikere, og har igennem hele sin karriere været initiativtager til en række ensembler og orkestre. Morten modtog i 2019 Emil Holms Mindelegat med begrundelsen ”Ryelunds indsats har sat et kraftigt aftryk på den kommende generation af orkestermusikere og vil have afgørende betydning for dansk orkesterliv i mange årtier fremover”. Koncerten er gjort mulig med støtte fra Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, Ole Kirk’s Fond, Toyata Fonden og Dansk Kapelmesterforening

Program

Medvirkende

LYT TIL MUSIK AF KONCERTENS KOMPONISTER

Opret en gratis Live Klassisk bruger for at lytte

Spillestedet: Engelsholm Slot

Engelsholm Slot

Engelsholm Slot er en herregård midt mellem Vejle og Billund. Gårdens første kendte ejer er rigsråd Timme Nielsen Rosenkrantz til Stensballegård. 1452 erhvervede han gården ved et mageskifte med kronen. Gården ligger i Nørup Sogn, Tørrild Herred, Vejle Kommune. Hovedbygningen er opført i 1592-1600 ...

Se alle koncerter på Engelsholm Slot

Flere koncerter i nærheden

Flere klassiske koncerter i Midt- og Vestjylland

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.