Tilbage til ensembler

DUEN - Det Danske Ungdomsensemble

Det danske Ungdomsensemble DUEN er et kreativt musikalsk forum for strygertalenter i alderen 17-27 år. DUEN spiller i mange forskellige konstellationer, og repertoiret spænder fra de store klassikere til nyskreven musik. Ensemblet spiller sammen med topprofessionelle klassiske solister og samarbejder også med musikere fra andre genrer. Siden 2012 har DUEN bl.a. spillet til Kirkeministerens Julekoncert i Holmens Kirke, Klassiske Dage i Holstebro (med Viktoria Mullova, Michala Petri, Håkan Hardenberger og Janne Thomsen), STRØM festival i København (med Mike Sheridan), Schubertiaden i Roskilde, CHART Art Fair på Charlottenborg, KlubRå på Roskilde Festival, været på turné i Kina og Holland, lavet TV og indspillet CD. DUEN består af ca. 25 unge, talentfulde strygere med det klassiske som kernerepertoire. I spidsen står dirigent og kunstnerisk leder Morten Ryelund som sørger for at både energien og kvaliteten er høj. De fleste af DUENs medlemmer er studerende på landets klassiske konservatorier og er blevet udvalgt efter en optagelsesprøve. Hvert medlem har en fast plads i ensemblet i to år. Kendetegnet blandt de unge strygere er en smittende spilleglæde og et højt teknisk niveau.

Koncerter

Ingen kommende koncerter

Brug datofilteret for at se tidligere koncerter

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2024 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik