Chefdirigent Marie Jacquot udfolder sammen med Det Kongelige Kapel den rå urkraft i et af det 20. århundredes største mesterværker.

Mysticisme, åndelighed, menneskeofring og en forelsket, russisk komponists violinkoncert forenes i en koncert, der emmer af sensualitet, urkraft og lidenskab med Frankrig som omdrejningspunkt.

Russiske Skrjabin ønskede at skabe musik, der åbnede dørene til den spirituelle verden. I sit Poème de l’extase anvender komponisten en bred og farverig klangpalet med det helt store senromantiske orkester. Sanselige, højstemte, indadvendte og til tider ekstatiske sindsstemninger gennemstrømmer værket.

Stravinskij forlod ligesom Skrjabin Rusland for at leve i byernes by og suge Pariserstemningen ind i sin musik. Hans balletmusik Le sacre du printemps, forårsofret, skrevet til den russiske ballet i Paris, er et af det 20. århundredes vigtigste symfoniske værker. Stravinskij udfolder orkesterstemmerne til det yderste, og musikken er fuld af urkraft og illustrerer et hedensk ritual, hvor en ung pige skal ofres og danser sig til døde.

Prokofjev havde en affære med den adelige Nina Mescherskaya og var ovenud forelsket, da han påbegyndte arbejdet med sin første, lykkefyldte violinkoncert. 

Koncerten blev uropført i Paris flere år senere og er i dag en favoritkoncert for violinsolister. Maria Ioudenitch fortolker den virtuose violinkoncert, og chefdirigent Marie Jacquot styrer de store, russiske værker med franske noter.

PROGRAM
Aleksandr Skrjabin: Le Poème de l'Extase
Sergej Prokofjev: Violinkoncert nr. 1
Igor Stravinskij: Le Sacre du printemps

Medvirkende
Marie Jacquot - Dirigent
Maria Ioudenitch - Violinist
Det Kongelige Kapel

Anbefalet fra 10 år
Forventet varighed: 2 time(r) og 15 minutter inkl. en pause

Det Kongelige Kapel er et dansk symfoniorkester, der kan føre sine rødder tilbage til det trompeterkorps, som Christian 1. grundlagde i 1448. Derefter blev korpset i flere omgange udvidet; men i de økonomisk trange år under Danmarks deltagelse i Trediveårskrigen blev besætningen beskåret. Omkring 1700 begyndte det at vokse igen, og dets opgaver blev udvidet til også at omfatte operaopførelser. Orkestret menes at være det ældste eksisterende i verden.

Mange store dirigenter og komponister har i årenes løb arbejdet med Det Kongelige Kapel. Blandt de største navne kan nævnes Wilhelm Furtwängler, Carl Maria von Weber, Carl Nielsen, Richard Strauss, Igor Stravinskij, Sergiu Celibidache og Leonard Bernstein.

I de senere år er kommet nye aktiviteter som pladsindspilninger, nytårskoncerter samt koncertturneer i udlandet. Den seneste betydningsfulde begivenhed i orkestrets historie er flytningen til Operaen.

Orkestrets nuværende chefdirigent er russeren Alexander Vedernikov.

Det Kongelige Kapel

Jacquot og Le sacre du printemps

Operaen på Holmen i København er Danmarks nationalopera. Den blev indviet af dronning Margrethe 2. den 15. januar 2005. Den er tegnet af arkitekt Henning Larsen og har Mærsk Mc-Kinney Møller som initiativtager, bygherre og mæcen.

Det huser to scener Store scene og Takkelloftet. Operaen rummer omfattende øvelokaler, garderober og omklædningsrum. Ud over opera opføres balletter og koncerter. 

Operaen er udsmykket med værker af nogle af landets førende kunstnere:
Maleren og billedhuggeren Per Kirkeby har leveret fire bronzerelieffer, som pryder foden af scenerummet. Alle fire relieffer viser bjælker, jord, mudder, samt fødder som titter frem, som var det fire levende begravede.

Dansk-islandske internationalt anerkendte Olafur Eliasson, har kreeret tre store lysekroner. De måler hver især tre meter i diameter og er monteret med 8000 spejle og 300 lamper. De glimter selv i sollys. Hver enkelt er monteret i loftet med fem kobberrør i en pentagon.

Den danske designer Per Arnoldi, som Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller bad stå for farvesætningnen af operaen, har designet Operaens grafiske linje samt logo’et (to O'er inden i hinanden), der både er nedlagt i foyerens gulv og indgår i scenetæppet. Om scenetæppet siger Per Arnoldi: "Ud mod Kongens Nytorv på toppen af Gamle Scenes bygning troner guden Apollon, med sin lyre højt og triumferende hævet over hovedet. I relief på Stærekassens facade, ligeledes mod Kgs. Nytorv sidder Utzon-Franks elegante Apollon med sin lyre. På Stærekassens fortæppe slængede musernes anfører, kunstens gud Apollon sig på en sky medens han lyttede til en poets oplæsning. På Operaens fortæppe er himlen også den dybblå baggrund. Et stiliseret scenerum antyder at vi er i teatrets verden og Operaens logo, bygningens runde røde O med kunstens orange ellipse indeni er på scenen. Apollon er med os endnu. Hans lyre, her i form af sydhimlens stjernebillede. Lyren, svæver frit i scenerummet. Apollon er i rummet ... hans lyre lyser på himlen."

24. Oct

17:30 | 2025

Operaen - Store Scene

København

Jacquot og Le sacre du printemps

Det Kongelige Kapel

Marie Jacquot Dirigent

Maria Ioudenitch Violinist

24. Oct

17:30 | 2025

Operaen - Store Scene

København

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Kontakt