Cavalleria rusticana og Pagliacci er to italienske operaklassikere fulde af lidenskab, passion og musikalske højdepunkter.

Jalousi er en gift, der langsomt dræber kærligheden. Det er en følelse, der kan rive sjæle itu, og når den bliver tilsat smuk, italiensk musik, er der lagt op til en lidenskabelig aften i Operaen.

Følelser er der virkelig mange af i de to operaer, der begge har jalousien som omdrejningspunkt. I Cavalleria rusticana ser den ulykkelige Santuzza sin kæreste flirte med en gammel flamme, som nu er gift. Det kan kun gå galt, og det gør det, til tonerne af Mascagnis passionerede musik, hvor den store påskeprocession ned ad den imponerende kirketrappe er et af højdepunkterne.

I Pagliacci møder vi gøglere i en omrejsende teatertrup. Følelserne sidder uden på tøjet, ikke mindst fordi Nedda, truppens unge kvinde, har en elsker, som ønsker, at de skal stikke af sammen. Neddas mand opdager det, og under aftenens forestilling flyder virkelighed og teater sammen for den rasende jaloux Canio for øjnene af et rædselsslagent publikum.

Det er blevet en tradition, at de to operaer opføres sammen, fordi de har flere fælles træk. Begge er skrevet i 1890’erne, hvor de italienske komponister forsøgte at finde nye, mere sande måder at skrive opera på – de ville beskrive ægte mennesker og ægte følelser. 

Solister fra Operaens ensemble og danske gæster iklæder sig det italienske temperament og levendegør rollerne i de to operaer.
Cavalleria rusticana og Pagliacci synges på italiensk med danske og engelske overtekster.
I samarbejde med Den Norske Opera & Ballett

Medvirkende:
Giulio Cilona - Dirigent
Niels Jørgen Riis - Canio/En klovn, Turiddu
Trine Møller - Santuzza
Caitlin Gotimer - Nedda/Columbine
Johanne Bock - Lucia
Fredrik Bjellsäter - Beppo/Harlekin
Jens Søndergaard - Alfio, Tonio/Taddeo
Theodore Platt - Silvio
Det Kongelige Kapel
Det Kongelige Operakor

Iscenesættelse: Kasper Holten
Iscenesættelse: Paul Curran
Scenografi: Mia Stensgaard
Kostumedesign: Anja Vang Kragh
Lysdesign: Bruno Poet

Anbefalet fra 12 år
Forventet varighed: 2 time(r) og 50 minutter inkl. en pause

Det Kongelige Operakor består af 40 sangere nogenlunde ligeligt fordelt på mænd og kvinder. Til store korforestillinger som for eksempel operaer af Wagner udvides det faste kor med en lang række assistenter.

Det Kongelige Operakor

Det Kongelige Kapel er et dansk symfoniorkester, der kan føre sine rødder tilbage til det trompeterkorps, som Christian 1. grundlagde i 1448. Derefter blev korpset i flere omgange udvidet; men i de økonomisk trange år under Danmarks deltagelse i Trediveårskrigen blev besætningen beskåret. Omkring 1700 begyndte det at vokse igen, og dets opgaver blev udvidet til også at omfatte operaopførelser. Orkestret menes at være det ældste eksisterende i verden.

Mange store dirigenter og komponister har i årenes løb arbejdet med Det Kongelige Kapel. Blandt de største navne kan nævnes Wilhelm Furtwängler, Carl Maria von Weber, Carl Nielsen, Richard Strauss, Igor Stravinskij, Sergiu Celibidache og Leonard Bernstein.

I de senere år er kommet nye aktiviteter som pladsindspilninger, nytårskoncerter samt koncertturneer i udlandet. Den seneste betydningsfulde begivenhed i orkestrets historie er flytningen til Operaen.

Orkestrets nuværende chefdirigent er russeren Alexander Vedernikov.

Det Kongelige Kapel

Cavalleria rusticana og Pagliacci 

Operaen på Holmen i København er Danmarks nationalopera. Den blev indviet af dronning Margrethe 2. den 15. januar 2005. Den er tegnet af arkitekt Henning Larsen og har Mærsk Mc-Kinney Møller som initiativtager, bygherre og mæcen.

Det huser to scener Store scene og Takkelloftet. Operaen rummer omfattende øvelokaler, garderober og omklædningsrum. Ud over opera opføres balletter og koncerter. 

Operaen er udsmykket med værker af nogle af landets førende kunstnere:
Maleren og billedhuggeren Per Kirkeby har leveret fire bronzerelieffer, som pryder foden af scenerummet. Alle fire relieffer viser bjælker, jord, mudder, samt fødder som titter frem, som var det fire levende begravede.

Dansk-islandske internationalt anerkendte Olafur Eliasson, har kreeret tre store lysekroner. De måler hver især tre meter i diameter og er monteret med 8000 spejle og 300 lamper. De glimter selv i sollys. Hver enkelt er monteret i loftet med fem kobberrør i en pentagon.

Den danske designer Per Arnoldi, som Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller bad stå for farvesætningnen af operaen, har designet Operaens grafiske linje samt logo’et (to O'er inden i hinanden), der både er nedlagt i foyerens gulv og indgår i scenetæppet. Om scenetæppet siger Per Arnoldi: "Ud mod Kongens Nytorv på toppen af Gamle Scenes bygning troner guden Apollon, med sin lyre højt og triumferende hævet over hovedet. I relief på Stærekassens facade, ligeledes mod Kgs. Nytorv sidder Utzon-Franks elegante Apollon med sin lyre. På Stærekassens fortæppe slængede musernes anfører, kunstens gud Apollon sig på en sky medens han lyttede til en poets oplæsning. På Operaens fortæppe er himlen også den dybblå baggrund. Et stiliseret scenerum antyder at vi er i teatrets verden og Operaens logo, bygningens runde røde O med kunstens orange ellipse indeni er på scenen. Apollon er med os endnu. Hans lyre, her i form af sydhimlens stjernebillede. Lyren, svæver frit i scenerummet. Apollon er i rummet ... hans lyre lyser på himlen."

28. Oct

19:00 | 2025

Operaen - Store Scene

København

Cavalleria rusticana og Pagliacci

Det Kongelige Kapel

Det Kongelige Operakor

Giulio Cilona Dirigent

Niels Jørgen Riis

Caitlin Gotimer

Jens Søndergaard

m.fl,

28. Oct

19:00 | 2025

Operaen - Store Scene

København

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Kontakt