Del
Adresse
15 Kirkebjerg Parkvej,
Brøndby
YAY! 2026 - Yet Another Year
Beskrivelse
YAY! Yet Another Year 2026 i Kernen Kom og vær med til en musikalsk og farverig nytårsfejring d. 9. januar kl. 18 i Kernen, Brøndby, hvor blæserkvintetten V Coloris med sit nytårskoncept YAY! skyder det nye år i gang i godt kunstnerisk selskab med bl.a. blokfløjtenist Michala Petri og violinist Niklas Walentin & Snorre Kirk Trio. Aftenen vil byde på en lang række stærke kunstneriske indslag og udsøgte liveoplevelser, serveret i en både intim og afslappende ramme i Kernens café Madstedet, hvor tankerne kan flyve og krop og sind fyldes op af helt essentielt kulturelt råstof udover selvfølgelig lækkerierne fra caféen. Aftenen vil byde på knap tre timers tætpakket underholdning med korte omstilingspauser undervejs. Caféen er åben imens, og ligeledes har Portvinsbaren på Kingosgade på Vesterbro har et lille bord, hvorfra de undervejs sælger og skænker forskellige gode portvine til 70 kr. glasset. YAY! 2026 er snarere en festivitas end en koncert, idet der er plads til mange måder at opleve YAY! 2026 på, og at man er velkommen til at gå til og fra og rundt og stå og sidde og smage og småsludre nede bagved undervejs. På én og samme tid vil YAY! 2026 kunne give nogen en intens liveoplevelse og andre noget vildt lækker baggrundsmusik til deres cafébesøg. 30 billetter à 100 kr. sættes til salg til dem, der vil sikre sig en plads relativt tæt på scenen, og med i billetten hører et glas portvin fra Portvinsbaren på Vesterbro, som kan vælges og skænkes efter ankomst til Kernen og mod fremvisning af billet. Men hvis man vil opleve YAY! 2026 i Kernen uden at være sikker på at kunne sidde langt fremme, er arrangementet helt gratis at komme til. Man dukker bare op med sit gode nytårshumør! Line-up Michala Petri, blokfløjte MoldoDuo: Radu Ratoi, akkordeon, og Stefan Diaconu, fløjte V Coloris, blæserkvintet Niklas Walentin & Snorre Kirk Trio, jazzgruppe Ulla Koppel, forfatter og digtoplæser YAY! Yet Another Year 2026 er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Dansk Tennis Fond, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond, Frimodt-Heineke Fonden, Koda Kultur, Toyota Fonden og Solistforeningen af 1921.
Del
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
