Opera

Del

LYT TIL MUSIK AF KONCERTENS KOMPONISTER

Opret en gratis profil for at lytte

Adresse

10 Ekvipagemestervej,
1438 København

Rosenkavaleren

Marie Jacquot , Gisela Stille, Patrick Zielke, Elisabeth Jansson, Jens Søndergaard, Clara Cecilie Thomsen, My Johansson, Jens Christian Tvilum

Beskrivelse

Operachef Elisabeth Linton og chefdirigent Marie Jacquot står i spidsen for en ny opsætning af Richard Strauss’ overdådige opera. I Rosenkavaleren forenes satire, komedie, melankoli og romantik med forrygende musik. Den Kongelige Operas chef, Elisabeth Linton, iscenesætter, og musikken ledes af chefdirigent Marie Jacquot. Den unge greve Octavian og den gifte adelskvinde Marie Therese har en hemmelig affære. Men en dag bliver hyrdetimen afbrudt af Marie Thereses fætter, baron Ochs, der kommer for at fortælle sin kusine, at han har udset sig Sofie von Faninal som sin kommende hustru. Den unge Sofie er datter af den hovedrige Hr. von Faninal, som snobber opad og drømmer om en højere position i samfundet, og da Ochs ikke har andet tilbage på kistebunden end netop sin adelstitel, så virker det ægteskab som et match made in heaven. Hvis altså heaven befolkes af magtfulde mænd, der handler med kvinder, som var de værdipapirer. Nu mangler Ochs bare en rosenkavaler, der kan holde traditionen i hævd og overrække unge Sofie den sølvrose, der skal besegle deres ægteskab. Heldigvis har Marie Therese den rette greve til opgaven lige ved hånden, og så tager et af operahistoriens helt store opgør med kønsroller og magtstrukturer ellers sin begyndelse. For Octavian har i sin desperation over at skjule sin affære med Marie Therese for Ochs klædt sig ud som en tjenestepige. En tjenestepige, der pludselig på egen krop oplever Ochs’ ublu tilnærmelser og den mandsdominerede verden, han selv er vokset op i, men aldrig har sat spørgsmålstegn ved. Rosenkavaleren er klassisk Strauss-opera skrevet til de kvindestemmer, den tyske komponist gennem hele sin karriere var dybt fascineret af. Men det er også en fortælling om ungdommen, der gør oprør mod den ældre generations syn på kvindens rolle i samfundet. Og et billede på en verdensorden, der lige så stille begynder at vakle i fundamentet. For Den Kongelige Operas chef, Elisabeth Linton, er det en drømmeopgave at skulle iscenesætte Strauss’ mesterlige opera, og forestillingens dirigent, Marie Jacquot, er også en meget stor Strauss-fan. I Lintons iscenesættelse udspiller Rosenkavaleren sig i 1911. Samme år den blev opsat første gang og i en verden, hvor manden styrer, og kvinden er en vare – så længe hun er ung og smuk. Men også en tid, hvor den spirende kvindebevægelse buldrer frem, og både kvinder og mænd begynder at stille spørgsmål til magtforhold og kønsroller. Scenograf Julia Hansen lader Rosenkavaleren foregå i et univers, der emmer af handel, cigarrøg og mahogni-indhyllede mandeklubber, og Anja Vang Kragh skaber forestillingens forrygende kostumer. Den tyske bas Patrick Zielke er en af tidens bedste i rollen som Baron Ochs, Gisela Stille er Marie Therese, og Octavian og Sophie synges af Elisabeth Jansson og Clara Cecilie Thomsen. Rosenkavaleren synges på tysk med danske og engelske overtekster. Anbefalet fra 12 år Dirigent: Marie Jacquot Iscenesættelse: Elisabeth Linton Scenografi: Julia Hansen Kostumedesign: Anja Vang Kragh Lysdesign: Ulrik Gad Dramaturg: Henrik Engelbrecht Koreografi: Miles Hoare

Del

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2026 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik