27. Apr
15:00
Borchs kollegium - Festsalen
København
Gem
Anbefal
Lyt
27. Apr
15:00
Borchs kollegium - Festsalen
København
Del
LYT TIL MUSIK FRA KONCERTEN
Opret en gratis Live Klassisk bruger for at lytte
Adresse
12 Store Kannikestræde,
1169 København
Kollegiekoncerter: Ny og gammel musik for barokharpe
Beskrivelse
Intimkoncerter på Borchs Kollegium med Concerto Copenhagen i anledning af Ole Borchs 400-års jubilæum. Ole Borch var et sandt renæssancemenneske i baroktidens Danmark og arbejdede som videnskabsmand inden for alt fra filologi, historie, botanik og medicin. Han testamenterede en del af sin formue til oprettelsen af et studenterkollegium i Store Kannikestræde 12 i København, som vi i dag kender under navnet Borchs Kollegium. Lige siden har kollegiet dannet rammerne for studenterliv og hverdagsfællesskaber, og i år markerer kollegiet Ole Borchs 400-års jubilæum med en stor fejring på hans fødselsdag den 7. april. I den anledning inviterer Borchs Kollegium og Concerto Copenhagen til intimkoncerter i Kollegiets stemningsfulde festsal. Koncertserien består af tre koncerter med udvalgte musikere fra Concerto Copenhagen, som hver især vil præsentere programmer med den musik de elsker allerhøjst. Koncerterne vil desuden bestå af oplæg fra personer, som har bidraget til årets jubilæum, og man kan købe kolde drikkevarer i baren. Koncerterne er gratis og henvender sig særligt til unge under uddannelse, men alle er velkomne. PROGRAM Med barokharpenist Maximilian Ehrhardt Harpen et af de ældste instrumenter vi kender, og har gennem tiden taget mange former. I den tidlige barok udviklede man den kromatiske harpe, som gav helt nye muligheder for komponisterne, men alligevel har vi ikke mange solostykker overleveret. Ved dette program giver Maximilian eksempler på nogle af de få stykker fra 1600-tallet vi har, og så vil han spille musik af moderne komponister, som har ladet sig inspirere af netop den musik og harpens evner og udtryksmuligheder. Program Chikage Imai (*1979) Bucolic Francisco Correa de Arauxo (1584-1654) Gaybergier de Toma Crequilion Bernhard Lang (*1957) GAME 10-4-1 Diminuendo Girolamo Frescobaldi (1583-1643) Ancidetemi pur d’Archadelt passagiato
Del
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
