15. May
17:30
Operaen - Store Scene
København
Antonio Pappano Dirigent, Quinn Kelsey, Lise Davidsen, Alexander Köpeczi, Gisela Stille, Liparit Avetisyan, Jacob Skov Andersen, Kyungil Ko
Gem
Anbefal
15. May
17:30
Operaen - Store Scene
København
Del
Adresse
10 Ekvipagemestervej,
1438 København
Gallakoncert Macbeth
Antonio Pappano Dirigent, Quinn Kelsey, Lise Davidsen, Alexander Köpeczi, Gisela Stille, Liparit Avetisyan, Jacob Skov Andersen, Kyungil Ko
Beskrivelse
Oplev verdenssopranen Lise Davidsen og stjernedirigenten Antonio Pappano i en komplet koncertopførelse af Verdis opera. Det bliver en oplevelse i særklasse, når verdens mest efterspurgte sopran, Lise Davidsen, kan opleves i en komplet koncertopførelse af Verdis opera Macbeth ledet af stjernedirigenten Antonio Pappano. Der er ingen over og ingen ved siden af verdensstjernen Lise Davidsen. Hendes stemme er stor og vanvittig smuk – og hun behersker den med en teknik, der er helt ud over det sædvanlige. Hun er en af de mest eftertragtede operasolister i verden, så det er noget af en sensation, at det er lykkedes at engagere hende og en af operaverdenens største stjernedirigenter Antonio Pappano. “Hun har en stemme ud af en million. Da hun åbnede munden, var vi alle målløse,” udtalte Antonio Pappano, da han samarbejdede med Lise Davidsen i London. Pappano er en dirigent med eminent dramatisk sans, og han har en helt særlig kærlighed til Verdis musik, hvilket han har vist både som musikchef ved Royal Opera House og på utallige indspilninger af Verdis operaer. Med Lise Davidsen i det dramatiske parti som Lady Macbeth og Antonio Pappano på dirigentpodiet er der lagt op til en musikalsk Verdifest af de sjældne. De to verdensstjerner får i den mesterlige Shakespeare-opera følgeskab af flere internationale stjerner heriblandt Verdi-barytonen Quinn Kelsey sammen med solister fra Den Kongelige Opera. Macbeth synges på italiensk med danske og engelske overtekster. Anbefalet fra 12 år Dirigent: Antonio Pappano
Del
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
