CrossoverSymfonisk
Sommerklassisk i Tivoli

Hollywoods klassiske komponister med Brødrene Price

Copenhagen Phil - Hele Sjællands Symfoniorkester, Dirigent: James Price Vært: Adam Price
Torsdag 2. juli 2026, 19:30Tivolis Koncertsal, København

Om koncerten

Program Musikuddrag fra bl.a. følgende filmtitler: Max Steiner: Gone with the Wind Dimitri Tiomkin: The guns of Navarone Miklós Rózsa: Ben-Hur Tag med Tivoli Copenhagen Phil og de to multitalenter, brødrene James og Adam Price, på en fortryllende rejse tilbage til den tid, hvor film blev til kunst – og hvor den helt store symfoniske musik bar drømmene. I Hollywoods gyldne æra fra 1930’erne til 1950’erne skabte komponister som Erich Wolfgang Korngold, Max Steiner, Franz Waxman og Bernard Herrmann et nyt tonesprog for den filmiske fortælling. De bragte lyden af den europæiske senromantik til Californien og formede den storslåede klang, der stadig definerer, hvordan vi hører film i dag. Denne aften vækker Tivoli Copenhagen Phil de ikoniske toner til live i Tivolis Koncertsal. Under ledelse af James Price folder orkestret den symfoniske pragt ud, mens Adam, med vanligt glimt i øjet, guider publikum gennem de ofte temmelig dramatiske historier om komponisterne, filmene og den tid, hvor Hollywood blev drømmenes fabrik. Vi skal bl.a. høre Korngolds saftspændte musik til Robin Hood - musik, som senere filmkomponister som f.eks. John Williams lod sig voldsomt inspirere af. Vi skal selvfølgelig også opleve den sjælerystende musik, der danner baggrunden for Alfred Hitchcocks gyserunivers, samt høre de helt store temaer fra Ben-Hur og Gone with the Wind. Det bliver en koncert fyldt med nostalgi, dramatik og filmmagi – fra de store romantiske kærlighedstemaer til de nervepirrende musikalske dolkestød, der stadig får os til at gyse i biografsædet. Men bare rolig – når de filmmusikalske lækkerier bliver serveret af brødrene Price, tør vi godt love, at alle kommer hjem med livet i behold og et finurligt smil på læben.

Program

Medvirkende

Sommerklassisk i Tivoli
Festival

Sommerklassisk i Tivoli

København

Om sommeren skal klassisk musik opleves i Tivoli! Glæd dig til Tivoli Copenhagen Phil med internationale solister og dirigenter til TorsdagsKlassisk, Stjernepianister i verdensklasse – og en perlerække af verdensstjerner til Stjernestunder Festival. Vi rykker musikken ud under åben himmel til ...

Se Sommerklassisk i Tivoli
Musikere
  • Dirigent: James Price Vært: Adam Price

LYT TIL MUSIK AF KONCERTENS KOMPONISTER

Opret en gratis Live Klassisk bruger for at lytte

Spillestedet: Tivolis Koncertsal

Tivolis Koncertsal

Tivolis Koncertsal ligger i hjertet af Tivoli og blev oprindeligt opført i 1902 i maurisk stil ved Richard Bergmann og Tivoli-direktør Knud Arne Petersen. I 1944, under tyskernes besættelse af Danmark, blev den sprængt i luften som en hævnaktion mod den danske modstandsbevægelse. Den nuværende ...

Se alle koncerter på Tivolis Koncertsal

Flere koncerter i nærheden

Flere klassiske koncerter i København

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.